Previous Page  28 / 55 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 55 Next Page
Page Background

— 2 6 —

derfra ' modtog Navnet „Bjælke-Olsen,“ under

hvilket

nom cle guerre

han er optegnet i

Tivolis Annaler som en flink og veltjent Artist.

Pantomime-Theatrets Repertoire var dels

de gamle casortiske Kompositioner „Harlequin

mekanisk Statue“, „Harlequin Kok“, „Harlequin

Skelet“ og lignende klassiske Værker, som fra

Morskabstheatrets Dage til nu have givet Gene­

ration paa Generation de første og ingenlunde

de mindst fyldige Indtryk af theatralsk Kunst;

dels en lang Række af Stykker, for hvis Op­

findelse eller Arrangement Volkersen er Hoved­

manden, de fleste byggede over den faststaaende

Konstellation med Cassander som den ærværdige

pater familias,

Columbine som hans flagrelystne

Datter, Harlequin som hendes begunstigede og

„Frieren“ som hendes refuserede Elsker samt

Pierrot som den tjenstivrige, klodsede, enfoldige,

men i sine egne Tanker høist opfindsomme og

fiffige Domestik. Leilighedsvis gik man udenfor

denne Ramme, hvor Tidsomstændighederne

krævede en særlig Effekt, saaledes f. Ex. i det

første Krigsaar, da ogsaa Tivoli-Pantomimen appellerede til de patriotiske Instinkter

med sine egne noget grovkornede Midler. Den

5

. August

1848

og senere flere

Gange i Saisonen opførtes „Oprørerne eller de tydske Friskarer“ med en Per­

sonliste, der bl. A. indeholdt Prinsen af Noer, spillet af Busholm, en ingenlunde

misundelsesværdig Rolle, da Tilskuerne sædvanligvis modtog dens Indehaver

med liøirøstet Misbilligelse og et Bombardement af ikke ganske friske Sommer­

æbler.

En af Scenerne forestillede den nævnte Prætendent „alene, grundende

over Forholdene; Medlemmerne af den provisoriske Regering komme til, der

drikkes Skaaler for Selileswigholstein, og den nye Fane indvies.“ I den næste

Scene hverves „reisende tydske Vagabonder“ for en Pris af

15

Mk. Courant til

Oprørshæren, men allerede i det følgende Optrin lægge nogle af dem deres

Uvederheftighed for Dagen ved at sælge deres Vaaben til en Jøde og bagefter

bestjæle ham, hvorpaa

i Slutnings-Optrinet „Fri-

skarerne flygte for de

Danske, som gjøre Hvil

og derpaa afmarschere.

Fægtning.

Friskaren

fanges.

Stort Tableau.

Det

danske

Vaaben,

Engle bekranse Danne­

brog.

Derpaa skandi­

navisk Tableau“.

En Succes som denne

hørte naturligvis til de

efemere og taaler ikke

nogen

Sammenligning

med den gjennem Aarin-

ger, ja gjennem Menne­

skealdre varende Popu-

laiitet,

SOm

omgivei det

Fra Pantomimetheatret i Krigsaarene.

Pantomime-Repertoire,

Tegning af R Christia”sen-

der har Pierrot til Centrum — Pierrot, hvis Fataliteter og Gjenvordigheder,

hvis kluntede Forslagenhed og urokkelige Selvtilfredshed man aldrig bliver

kjed af at vise sin Deltagelse. De historiske Vidnesbyrd godtgjøre, at

V o l k e r s e n

allerede fra sin første Optræden af vandt Bifald i denne Rolle; hans Yndest

er kun bleven befæstet og forøget i de siden den Tid forløbne halvthundrede

Aar, ligesom hans Udførelse aabenbart maa have vundet i Fasthed og Afrunding,

uden at Routinen har dæmpet Lunet.

Hans Pierrot er en nationaliseret

Maskefigur, hvis oprindelige italienske Grazioso-Væsen er blevet forvandlet til

Folkeeventyrets Klumpedumpe-Natur, beslægtet med Arv bos Holberg og som

han Syndebuk for de mere Snedige. Altid kommer denne ulyksalige „Pechvogel“

som en Hund eller snarere som en Elefant i et Spil Kegler, altid er ved