28 / 55
— 2 6 —
derfra ' modtog Navnet „Bjælke-Olsen,“ under
hvilket
nom cle guerre
han er optegnet i
Tivolis Annaler som en flink og veltjent Artist.
Pantomime-Theatrets Repertoire var dels
de gamle casortiske Kompositioner „Harlequin
mekanisk Statue“, „Harlequin Kok“, „Harlequin
Skelet“ og lignende klassiske Værker, som fra
Morskabstheatrets Dage til nu have givet Gene
ration paa Generation de første og ingenlunde
de mindst fyldige Indtryk af theatralsk Kunst;
dels en lang Række af Stykker, for hvis Op
findelse eller Arrangement Volkersen er Hoved
manden, de fleste byggede over den faststaaende
Konstellation med Cassander som den ærværdige
pater familias,
Columbine som hans flagrelystne
Datter, Harlequin som hendes begunstigede og
„Frieren“ som hendes refuserede Elsker samt
Pierrot som den tjenstivrige, klodsede, enfoldige,
men i sine egne Tanker høist opfindsomme og
fiffige Domestik. Leilighedsvis gik man udenfor
denne Ramme, hvor Tidsomstændighederne
krævede en særlig Effekt, saaledes f. Ex. i det
første Krigsaar, da ogsaa Tivoli-Pantomimen appellerede til de patriotiske Instinkter
med sine egne noget grovkornede Midler. Den
5
. August
1848
og senere flere
Gange i Saisonen opførtes „Oprørerne eller de tydske Friskarer“ med en Per
sonliste, der bl. A. indeholdt Prinsen af Noer, spillet af Busholm, en ingenlunde
misundelsesværdig Rolle, da Tilskuerne sædvanligvis modtog dens Indehaver
med liøirøstet Misbilligelse og et Bombardement af ikke ganske friske Sommer
æbler.
En af Scenerne forestillede den nævnte Prætendent „alene, grundende
over Forholdene; Medlemmerne af den provisoriske Regering komme til, der
drikkes Skaaler for Selileswigholstein, og den nye Fane indvies.“ I den næste
Scene hverves „reisende tydske Vagabonder“ for en Pris af
15
Mk. Courant til
Oprørshæren, men allerede i det følgende Optrin lægge nogle af dem deres
Uvederheftighed for Dagen ved at sælge deres Vaaben til en Jøde og bagefter
bestjæle ham, hvorpaa
i Slutnings-Optrinet „Fri-
skarerne flygte for de
Danske, som gjøre Hvil
og derpaa afmarschere.
Fægtning.
Friskaren
fanges.
Stort Tableau.
Det
danske
Vaaben,
Engle bekranse Danne
brog.
Derpaa skandi
navisk Tableau“.
En Succes som denne
hørte naturligvis til de
efemere og taaler ikke
nogen
Sammenligning
med den gjennem Aarin-
ger, ja gjennem Menne
skealdre varende Popu-
laiitet,
SOm
omgivei det
Fra Pantomimetheatret i Krigsaarene.
Pantomime-Repertoire,
Tegning af R Christia”sen-
der har Pierrot til Centrum — Pierrot, hvis Fataliteter og Gjenvordigheder,
hvis kluntede Forslagenhed og urokkelige Selvtilfredshed man aldrig bliver
kjed af at vise sin Deltagelse. De historiske Vidnesbyrd godtgjøre, at
V o l k e r s e n
allerede fra sin første Optræden af vandt Bifald i denne Rolle; hans Yndest
er kun bleven befæstet og forøget i de siden den Tid forløbne halvthundrede
Aar, ligesom hans Udførelse aabenbart maa have vundet i Fasthed og Afrunding,
uden at Routinen har dæmpet Lunet.
Hans Pierrot er en nationaliseret
Maskefigur, hvis oprindelige italienske Grazioso-Væsen er blevet forvandlet til
Folkeeventyrets Klumpedumpe-Natur, beslægtet med Arv bos Holberg og som
han Syndebuk for de mere Snedige. Altid kommer denne ulyksalige „Pechvogel“
som en Hund eller snarere som en Elefant i et Spil Kegler, altid er ved