S_Tivoli_1843

23 / 55

den kjøbenhavnske Befolkning, var bleven overført paa
lians Descendens, Døttre som Sønner. Disse sidste, Carl
og Georg, havde man saa at sige kjendt fra Barndom­
men af, seet dem sidde som Halvvoxne i Faderens
Orkester og fulgt deres musi­
kalske Løbebane næsten med
Familiekjærlighedens Inter­
esse. Det var derfor et i
Manges Sind fastgroet Krav,
at Dirigentpladsen i Tivolis
Koncertsal skulde være arve­
lig i det lumbyeske Dynasti,
og da denne Fordring kryri-
sedes af det nye Valg, gav
Utilfredsheden sig Luft i lyde­
lige Protester. Da Dahl paa
Tivolis Aabningsdag den
11. Mai 1873 traadte hen til
Dirigentpulten, blev han mod­
tagen med Pihen, Hyssen og
krænkende Tilraab, og disse Demonstrationer gjentog
sig endnu et Par Aftener under heftig Kamp med det
klappende Modparti. I nogle Aar holdt det sig som
en kjær Skik, som en Slags Tribut til Lumbyes Minde,
at modtage Dahl paa Saisonens Aabningsdag og skilles
fra ham paa dens Slutningsaften med en lignende
stormfuld Indsigelse imod, at han stod der, hvor Landets
første musikalske Autoriteter havde sat ham.
Denne Opposition var dog for rent Barneværk at
regne imod den Orkan, som Dahl rejste imod sig 1881,
foranlediget ved egen Ubetænksomhed, men for en Del
begrundet i den ovenfor berørte dynastiske Tendens,
som denne Gang fik en mægtig Allieret i den ophid­
sede Nationalfølelse. Generalfeldmarskal Moltke opholdt
sig en Eftermiddag i Kjøhenhavn paa Gjennemreisen til
Sverig, og for at høre lidt Musik, gik han om Aftenen
i Tivoli, civilklædt og med en enkelt Ledsager. Gjort
opmærksom herpaa af en Tilstedeværende begik Dahl
den Taktløshed at lade Orkestret istemme den preus­
siske Kongehymne, hvis første Textlinie „Heil Dir im
Siegerkranz“ jo unegtelig var en høist malplaceret Hyl­
dest fra Danske til Strategen fra Als. Der var imid­
lertid ikke Mange tilstede i Koncertsalen, og Episoden
vakte ikke nogen synderlig Opmærksomhed, før den
nogle Daae efter blev omtalt i et Blad. Hermed var
Signalet givet til et ra­
sende Udbrud af den
kun overfladisk tilslørede
Uvillie mod Dahl, her
forøget med en stærk pa­
triotisk Harme. I nogle
Aftener blev nu Kon­
certsalen Vidne til de
mest tumultuariske Op­
trin med Hyssen, Pihen
og Hujen, Slagsmaal og
Ødelæggelse af Borde,
Stole og Bænke, Skrig
og Besvimelser fra Da­
mernes Side, Leveraab
for Brødrene Lumbye og
forbittrede Opfordringer
til Dahl om at pakke
sammen og reise til
Formiddagsgjæster. Bei lin. Den ti edie Aften
Koncertsalens Veranda.
havde man forsøgt den Udvei at engagere en Pianist
til at udfylde Pauserne mellem Numrene, fordi det var
forbudt at pibe, saalænge der blev musiceret; men
Publikum respekterede ikke denne Bestemmelse, og
Politiet maatte skride ind og rydde Koncertsalen, hvor
Dahl nn Aften efter Aften havde trodset Stormen som
en Helt, om end rigtignok som en meget bleg og
næsten segnefærdig Helt.
Under Balduin Dalils Regimente blev Koncertsalens
Eiendommelighederne
Virksomhed ført ind i et nyt Spor, som det musikkyn­
dige Publikum fulgte villigt og med Interesse. Han
gjorde sig det til Opgave at holde sine Tilhørere å jour
med de nye musikalske Frembringelser af Værd, som
fremkom herhjemme og i Udlandet, og mange betyde­
lige Orkesterværker gjorde vor Musikverden for første
Gang Bekjendtskab med i Tivolis Koncertsal. Men ikke
nok hermed: han mente, at
ved den
fremme­
de Stil
og Aand
i adskil­
lige Til­
fælde
først vil­
de kom­
me til
deres
Ret,naar
Kompo­
nisten
selv le­
dede Udførelsen, ligesom det maatte interessere Publi­
kum at se Bærerne af de europæisk berømte Musik­
navne Ansigt til Ansigt; han veg derfor jevnligt sin
Anførerplads snart for en Joseph Gungl og en Edvard
Strauss, snart for B renner og Fahrbach, for Metra og
Kéler Béla saavelsom for hjemlige Kapaciteter som
Emil Hartmann
Koncertsalen.
og Johan Svend-
Og ikke
dirigeren-
udfø-
SEN.
alene
de, ogsaa
rende Kræfter
gav under Dahis
Auspicier Kon-
certprogrammet
forøget Tiltræk­
ning: Sangerin­
der som Zelia
Trebelli og
Carlotta P atti,
Signora Donadio
og Emma Thurs -
by , Hermine
Braga og Dina
Beumer, Selma
Ek og Dina Nie-
hoff, Sigrid
Wolff og A nna Pettersson, for
GEORG LUMBYE.
ikke tit t.ile om den
uforlignelige Koupletsangerinde Judic; Sangere som N.
J. Simonsenog Salomon Smith, Heinrich Bøtel og
Bottero, Algot Lange, A rvid Ødman og Carl L und-
ovist, den Luttemanske Kvartet, Jørgen Mallings Sang­
kor, lundensiske og upsalensiske Studentersangere,
— 21 —