den kjøbenhavnske Befolkning, var bleven overført paa
lians Descendens, Døttre som Sønner. Disse sidste, Carl
og Georg, havde man saa at sige kjendt fra Barndom
men af, seet dem sidde som Halvvoxne i Faderens
Orkester og fulgt deres musi
kalske Løbebane næsten med
Familiekjærlighedens
Inter
esse.
Det var derfor et i
Manges Sind fastgroet Krav,
at Dirigentpladsen i Tivolis
Koncertsal skulde være arve
lig i det lumbyeske Dynasti,
og da denne Fordring kryri-
sedes af det nye Valg, gav
Utilfredsheden sig Luft i lyde
lige Protester. Da Dahl paa
Tivolis
Aabningsdag
den
11
. Mai
1873
traadte hen til
Dirigentpulten, blev han mod
tagen med Pihen, Hyssen og
krænkende Tilraab, og disse Demonstrationer gjentog
sig endnu et Par Aftener under heftig Kamp med det
klappende Modparti.
I nogle Aar holdt det sig som
en kjær Skik, som en Slags Tribut til Lumbyes Minde,
at modtage Dahl paa Saisonens Aabningsdag og skilles
fra ham paa dens Slutningsaften med en lignende
stormfuld Indsigelse imod, at han stod der, hvor Landets
første musikalske Autoriteter havde sat ham.
Denne Opposition var dog for rent Barneværk at
regne imod den Orkan, som Dahl rejste imod sig
1881
,
foranlediget ved egen Ubetænksomhed, men for en Del
begrundet i den ovenfor berørte dynastiske Tendens,
som denne Gang fik en mægtig Allieret i den ophid
sede Nationalfølelse. Generalfeldmarskal Moltke opholdt
sig en Eftermiddag i Kjøhenhavn paa Gjennemreisen til
Sverig, og for at høre lidt Musik, gik han om Aftenen
i Tivoli, civilklædt og med en enkelt Ledsager. Gjort
opmærksom herpaa af en Tilstedeværende begik Dahl
den Taktløshed at lade Orkestret istemme den preus
siske Kongehymne, hvis første Textlinie „Heil Dir im
Siegerkranz“ jo unegtelig var en høist malplaceret Hyl
dest fra Danske til Strategen fra Als. Der var imid
lertid ikke Mange tilstede i Koncertsalen, og Episoden
vakte ikke nogen synderlig Opmærksomhed, før den
nogle Daae efter blev omtalt i et Blad. Hermed var
Signalet givet til et ra
sende Udbrud af den
kun overfladisk tilslørede
Uvillie mod Dahl, her
forøget med en stærk pa
triotisk Harme. I nogle
Aftener blev nu Kon
certsalen Vidne til de
mest tumultuariske Op
trin med Hyssen, Pihen
og Hujen, Slagsmaal og
Ødelæggelse af Borde,
Stole og Bænke, Skrig
og Besvimelser fra Da
mernes Side, Leveraab
for Brødrene Lumbye og
forbittrede Opfordringer
til Dahl om at pakke
sammen og reise til
Formiddagsgjæster.
Bei lin. Den ti edie Aften
Koncertsalens Veranda.
havde man forsøgt den Udvei at engagere en Pianist
til at udfylde Pauserne mellem Numrene, fordi det var
forbudt at pibe, saalænge der blev musiceret; men
Publikum respekterede ikke denne Bestemmelse, og
Politiet maatte skride ind og rydde Koncertsalen, hvor
Dahl nn Aften efter Aften havde trodset Stormen som
en Helt, om end rigtignok som en meget bleg og
næsten segnefærdig Helt.
Under Balduin Dalils Regimente blev Koncertsalens
Eiendommelighederne
Virksomhed ført ind i et nyt Spor, som det musikkyn
dige Publikum fulgte villigt og med Interesse. Han
gjorde sig det til Opgave at holde sine Tilhørere å jour
med de nye musikalske Frembringelser af Værd, som
fremkom herhjemme og i Udlandet, og mange betyde
lige Orkesterværker gjorde vor Musikverden for første
Gang Bekjendtskab med i Tivolis Koncertsal. Men ikke
nok hermed: han mente, at
ved den
fremme
de Stil
og Aand
i adskil
lige Til
fælde
først vil
de kom
me til
deres
Ret,naar
Kompo
nisten
selv le
dede Udførelsen, ligesom det maatte interessere Publi
kum at se Bærerne af de europæisk berømte Musik
navne Ansigt til Ansigt; han veg derfor jevnligt sin
Anførerplads snart for en J
oseph
G
ungl
og en E
dvard
S
trauss
, snart for B
renner
og F
ahrbach
, for M
etra
og
K
éler
B
éla
saavelsom for hjemlige Kapaciteter som
E
mil
H
artmann
Koncertsalen.
og J
ohan
S
vend
-
Og ikke
dirigeren-
udfø-
SEN.
alene
de, ogsaa
rende
Kræfter
gav under Dahis
Auspicier Kon-
certprogrammet
forøget Tiltræk
ning: Sangerin
der som Z
elia
T
rebelli
og
C
arlotta
P
atti
,
Signora D
onadio
og E
mma
T
hurs
-
by
, H
ermine
B
raga
og D
ina
B
eumer
, S
elma
E
k
og D
ina
N
ie
-
hoff
,
S
igrid
W
olff
og A
nna
P
ettersson
, for
GEORG LUMBYE.
ikke tit t.ile om den
uforlignelige Koupletsangerinde J
udic
; Sangere som N.
J. S
imonsen
og S
alomon
S
mith
, H
einrich
B
øtel
og
B
ottero
, A
lgot
L
ange
, A
rvid
Ø
dman
og C
arl
L
und
-
ovist
, den L
uttemanske
Kvartet, J
ørgen
M
allings
Sang
kor, lundensiske og upsalensiske Studentersangere,
— 21 —