S_Tivoli

den for faa Aar siden afdøde Busholm og den endnu

levende Hesse, født den

. Juli

1817

— et Bekjendt-

skab, der førte til en fortsat Samvirken et helt langt

Liv igjennem. Disse forenede Kræfter — om Athleter

og Gymnastikere er dette Udtryk vel særlig paa sin

Plads — gav deres første Forestilling i Lyngby, bereiste

Provinserne og havde en særlig god Tournée paa Born

holm; ogsaa de nærmestliggende svenske Byer afsøgtes,

og i Dyrehavstiden opslog Troupen sit Telt paa Bakken.

At Præstationerne vakte Opmærksomhed og paaskjøn-

nedes af Kjendere, kan sees deraf, at Brødrene

Price

1842

engagerede Volkersen og Hesse til deres

berømte Morskabstheater. De optraadte her baade som

Akrobater og som Mimikere; Volkersen, der forøvrigt

allerede hos Petoletti og instrueret af denne (der var

Casortis Svigersøn) havde spillet Pierrot i Panto

mimen „Den bedragne Skrædder“, fik Leilighed til at

studere Adolpli Prices Kunst, som denne havde studeret

Casortis og Winthers, medens Hesse feirede en stor

Triumf ved sin første

Optræden som Polichinel

i Pantomimen „Elskovs

drikken eller Cassanders

Juletræ“.

Ved Carstensens Be

nefice i Efteraaret

1843

spillede Volkersen sin

første Pierrot-Rolle paa

Tivoli i „Harlequin me

kanisk Statue“ og enga

geredes fra næste Aar

af sammen med sine to

Kunst- og Reisefæller.

Den første Pantomime

— eller „Rustique“, som

Kunstarten i Begyndel

sen benævnes — i hvil

ken Volkersens Navn

forekommer paa Tivoli-

Plakaterne, er „Spaa-

kvinden eller Pierrot i

Knibe“ den

. Juni

1844

;

her er Busholm Cassan-

der, Mad. Busholm Co-

lumbine og Hesse „en Konditor“, medens hans senere

Genre, Harlequin-Rollen, udføres af Hr. Westerblaa.

Det er værd at lægge Mærke til, at Repertoiret med

en vis Forsigtighed holder sig borte fra de casortiske

Kompositioner; istedenfor disses bekjendte Navne

træffe vi .Titler som „Det forstyrrede Maaltid eller

Elskeren med Træbenet“, „Pierrots nheldige Ægte

stand“,

„Den

fortryllede Duel“ ,

„Den

skjæbne-

svangre Nat i en Røverkrog“, „Tryllerosen“, „Pierrots

Heltemod“, „Pierrot som Husholderske“ o. fl.

Midt

imellem disse pantomimiske Emner, som synes at

besidde Genrens ægte Naivetet, overrasker det at træffe

en litterair Parodi: „De skandinaviske Brødre eller De

forvandlede Træer“. Ved en Sommerforestilling af det

kongelige Theaters Kunstnere var i Juni

1844

for første

og eneste Gang M. V. Bruns Femakts-Skuespil „De

skandinaviske Brødre“ blevet opført, udleet — ja man

kan uden Overdrivelse bruge det mindre ædle Udtryk:

udgrint, thi i Skuespilhuset var Ævret saa fuldstæn

dig opgivet, at der vexledes Repliker mellem Tilskuer

pladsen og Scenen. Fjorten Dage efter mødte Tivoli-

Theatret med sin pantomimiske Parodi — overflødig

forsaavidt som, efter Baggesens Udsagn, „ingen, ingen

Moderssjæl kan slaa tilgavns en Død ihjel“ — men dog

opført en Uge igjennem for et formodenlig mere intelli

gent Publikum end det, der til Dagligbrug lagde sin

Deltagelse for Pierrots Skjæbne og Vanskjæbne for

Dagen med Haandklap, Latterudbrud og livlige Tilraab.

Af Personerne i denne Parodi kunne nævnes Etatsraad

Cassander — Hr. Busholm; Fruen — Mad. Volkersen;

Pierrot, theologisk Student i Danmark — Hr. Volker

sen; Harlequin, Forvalter i Norge — Hr. Westerblaa;

Polichinel, Grosserer i Sverig — Hr. Hesse; Columbine

— Mad. Busliolm.

Neppe en Maaned efter at Tivoli havde ladet denne

litteraire Polemik løbe af Stablen paa sit Pantomime-

theater, blev der foreløbig slaaet en Streg over den

hele mimiske Genre. Brødrene Price nedlagde, i Hen

hold til deres Privilegium for Morskabstheatret, Protest

imod de mimiske Forestillinger paa Tivoli, og Can-

celliet, som var eneste

Instans med Hensyn til

Fortolkningen af Car

stensens Koncession, gav

Indsigelsen Medhold.

Den

. Juli

1844

inde

holdt

Tivoli -Entrepre-

neurens officielle Avis

det sidste Pantomime-

Program

—

„Pierrot

som Husholderske“ og

„Tryllerosen“ med Vol

kersen som den hvide

Mand i begge Stykker

— og bragte paa samme

Tid følgende Communi-

qué’ : „Igaar blev Tivolis

Entrepreneur tilsagt at

møde paa Kjøbenhavns

Politikammer.

Han

mødte uden nogensom-

lielst

Urolighed

eller

Frygt, thi Tivoli og Po

litiet staaer paa en me

get venskabelig Fod med

hinanden.

Hvor forhauset maatte han derfor ikke

blive, da Politidirekteuren, Hr. Etatsraad Bræstrup,

underrettede ham om, at det hverken gjaldt mere

eller mindre end et Offer, ikke paa Fædrelandets,

men paa Privilegiernes og Monopolerners Alter.

monopoliserede Pantomimister Brødrene Price have

nemlig nedlagt Protest imod, at der paa Theatret i

Tivoli gives Pantomimer, hvortil de antage dem ene

berettigede, og det kgl. danske Cancelli har givet denne

Protest Medhold. Hertil har det nævnte Collegium især

fundet sig foranlediget ved en Clausul, som forefindes

i det Tivolis Entrepreneur meddelte Privilegium. I dette

Privilegium er det nemlig tilladt at oprette et Tivoli-

Theat er og der at opføre alle Slags Kunstpræstationer

etc., dog med Undtagelse af sceniske Forestillinger.

Ved sceniske Forestillinger maatte man vel nærmest

underforstaa, hvad man i Almindelighed underforstaaer

ved scenisk Kunst, nemlig Opførelsen af egenlige

Skuespil, men at der dermed ogsaa skulde være ment

mimiske Forestillinger og navnlig den Slags Farcer,

som hidtil ere bievne givne paa Tivolis Theater iflæng

VOLKERSEN.

2 4 ___