S_Tivoli_1843

24 / 55

Bellmans-Kvartetter, Zigeunerorkestret og „Derjawas“
russiske Musikkorps.
Det er saaledes ikke formeget sagt, at Balduin
Dahl skabte en ny Æra for den musikalske Underhold­
ning i Tivoli. Hans Virksomhed blev dog kortere, end
vel baade han selv og Publikum havde ventet. I Aaret
1890 begyndte den tilsyneladende saa kraftige Mand at
skrante, og midt i Tivolisaisonen 1891 døde han den
3 . Juni. Fra dens Begyndelse af havde Harmoni­
orkestrets to Dirigenter C. C. Møller og Georg Liunhye
alterneret i hans Sted, men fra den følgende Saisons
Begyndelse var Sidstnævnte Enehersker paa sin Faders
gamle Plads og den afbrudte Arvefølge saaledes paany
sammenknyttet.
Georg Lumbye er jevngammel med Tivoli, født den
26. August 1843 , og
sit Fornavn fik han
efter dets Stifter, som
stod Fadder til ham.
Han lærte, sammen
med den ældre Bro­
der Carl, Violinspil af
Kapelmusikus Ferd.
Stockmarr, Musik-
theori af Edv. Hel­
sted og gjennemgik
mod Slutningen af
Treserne et toaarigt
Kursus paa Konser­
vatoriet i Paris, hvor
Bazin var hans Læ­
rer i Komposition,
c. c. møller. Frugten af denne
Undervisning blev et
Par Strygekvartetter og firstemmige Sange, som dog
ikke ere trykte, medens han har udgivet en talrig
Mængde — over hundrede — lettere Kompositioner,
foruden en Del Sange til Klaverakkompagnement, mest
Danse i alle Tempoer; en Fakkeldans, Oskar den Andens
Honneurmarsch, Keiser Alexanders Kroningsmarsch turde
høre til de mest bekjendte. I en ung Alder blev Georg
Liunhye Orkesterchef og ledede Musiken paa en Del af
Kjøbenhavns mest besøgte Forlystelsesanstalter, ligesom
han ogsaa koncerterede i Provinserne og i Hertugdøm­
merne samt i en Bække af Aar var en af Stockholmerne
almindelig yndet Dirigent i Blanchs Kafé paa Kungs-
tradgården. Georg Lumbye nyder overhovedet en
Popularitet, der er paa Vei til at naa Faderens i Om­
fang og Styrke, hvilket let lader sig forklare deraf,
at han har vundet den med de samme Midler som
den Gamle: sit venlige, imødekommende og beskedne
Væsen. Ægte Kunstnerblod er der i ham som i hele
Slægten, og da han staaer i sin hedste Manddomsalder, vil
han neppe mangle Energi til at fortsætte Tivoli-Koncer­
ternes berømmelige Traditioner paa en værdig Maade.
Harmoniorkestret blev 1875 flyttet fra sin
beskedne Plads i Udkanten af Kunstnerplainen til et
større Podium lige overfor, paa det Terrain, hvor i
ældre Tider den bekjendte og meget besøgte Restau­
rant „Labyrinthen“ laa, og hvor nu dens Smaaborde og
Stole grupperedes udenfor den konchaformede Musiktri­
bune som Tilhørerpladser, der aldrig savne Publikum.
Fra denne Flyt­
ning af daterer
sn et mægtigt
Harmoniorkestret.
Opsving af Orke­
strets Ydelser og
Betydning for
Tivoli. Under
Ledelse af „C. C.
Møller“ — saa­
ledes hedder han
altid paa Plaka­
ter og i Folke­
munde — er
Hornmusiken
bleven et uund­
værligt Led af
Tivolis Program,
og samtidig med
at den byder en
let og oplivende
Underholdning, følger den baade godt med paa de
udenlandske Musiknyheders Omraade og forøger
stadig sit hjemlige Repertoire, ikke mindst med Kom­
positioner af Dirigenten selv, der endnu er produk­
tionskraftig, skjøndt han i Tivolis Jubelaar overskrider
Grænsen ind til Halvfjerdserne.
Carl Christian Møller, der blev født i Kjøben-
havn den 2 . Juni 1823, hører til Tivolis oprindelige
Kunstnerstab, idet han i en ung Alder fik Plads i Lumbyes
Orkester. Som Kom­
ponist traadte han
tidligt i sin Mesters
Fodspor, og allerede
1845 forekommer
hans Navn paa Kon­
certprogrammet,
knyttet til en „Defi-
leermarscli“. Siden
da har han skrevet
Marscher og Danse
i hundredvis, kompo­
neret Sange, Vaude­
ville- og Balletmusik
(„Fra Siberien til Mo-
skou“), men ogsaa
forsøgt sig i de større
Former: en Koncert­
ouverture og i Tids­
rummet 1886—88 hvert Aar en ny Symfoni for Harmoni­
musik. C. C. Møllers kraftige, tætsluttede Skikkelse
med Skjægget å la Napoleon den Tredie er kjendt af
enhver Kjøbenhavner fra en næsten trediveaarig Vinter-
kampagne som Anfører for Folketheatrets Orkester ikke
mindre end fra hans Sommerstævne med et talrigt og
CARL LUMBYE.
___ 2 2 ___