21 / 55
i et Berlinerblads Referat. Begivenheden foregik saa-
ledes, at Meyerbeer sendte sit Kort ned til Lumbye med
Forespørgsel, 0111 han maatte aflægge ham et Besøg
i Artistværelset, eller 0111 Lumbye vilde beære ham
med en Visit i hans Loge.
„Og Du kan jo nok
begribe“, fortalte Lumbye senere Oplevelsen til en Ven,
„at jeg ikke kunde uleilige saadan en Mand med at
komme ned til mig“. Lumbye gik altsaa op til Meyer
beer, som komplimenterede ham for hans Komposi
tioner og forsikkrede, at en saadan Galop som „Eine
Sonnnernacht in Danemark“ (paa Dansk: „En Sommer
nat paa Møens Klint“) var der ikke Mage til i Verden.
„Og jeg troer nu ogsaa nok, de skal have svært ved
at finde den“, tilføiede Lumbye, naar han aflagde Refe
rat 0111 denne mindeværdige Aften.
Den følgende
Vinter var han atter i Berlin, og skjøndt han fulgte
umiddelbart efter Strauss, hyldede Pressen ham som
dennes „fuldkommen jevnbyrdige Afløser“.
1850
koncer
terede Lumbye fem Maaneder i St. Petersborg, hvorfra
han hjembragte Kufferter fulde af Laurbærkranse og
mere kurante Gaver fra Hof og Adel; senere gjæstede
han paany Paris, Berlin og Hamborg under stadig
voxende Berømmelse.
Fra Begyndelsen af Tivoli-Saisonen
1846
bleve de
to Orkestre i Koncertsalen samlede til eet, og de saa-
ledes forenede toogtredive Musikere stilledes under
Lumbyes Taktstok. En mærkelig officieus Udtalelse i
„Tivoli-Avisen“ betonede, at denne Forandring ikke
skulde have nogen Indflydelse paa den musikalske Under-
„Don Juan“, Webers Jnbel-Ouverture, Marschners „Hans
Heiling“ og Kuhlaus „Lulu“ sammen med lettere Sager
af Flotow og Laclmer, Auber og Adam, Rossini og
Bellini.
Saavel Beethovens „Prometheus“- som hans
„Egmont“-Ouverture findes paa Programmet, og den
Lumbyeske Tivolierindringer.
Fingerring, Gave til Lum bye fra Georg Carsteuseu; Medaille, præget af Tivoli til hans Æ re, samt en
Gulddaase, skjænket ham af Bestyrelsen ved Etablissementets
25
Aars Stiftelsesfest.
4
. August
1846
udfyldes Koncertens anden Afdeling
af en Schubertsk Symfoni — det første Exemplar af
denne Kunstart, Tivolis Orkester gav sig ikast med.
Der gik endnu to Aar, inden Symfonierne blev en
faststaaende Bestanddel af Tivolis Lørdagsprogram og
samlede Kjøbenhavns distingverede Publikum i og om
Koncertsalen Kl. S1/,. Begyndelsen blev gjort den
26
.
August
1848
med Beethovens C Moll-Symfoni, derpaa
indstuderedes B Dur-Symfonien, Eroica og F Dur-Sym
fonien; dermed løb Saisonen ud. Næste Aar tog man
fat igjen med C Dur-Symfonien og holdt saa ved med
holdnings lette Art: „Den, der søger en gediegen musi
kalsk Nydelse, forsaavidt som derved skal underforstaaes
Opførelsen af grundige og alvorlige Kompositioner, er
det vist aldrig faldet ind at søge den her; ja, al Musik
af en mere alvorlig Karakter vilde endogsaa være af
en ren parodisk Virkning paa et Sted, hvor den ikke
har mere hjemme end Danse- og Opera-Musik i en
Kirke“.
Trods disse ufornødent stærke Ord finde vi
dog, at det fra nu af blev Koutume at aabne hver af
Koncertens tre Afdelinger med en Ouverture, og blandt
saadanne forekomme baade Glucks „Iphigenia“, Mozarts
Beethoven hele Saisonen, som om der ikke gaves andre
Symfonikomponister end ham, indtil man paa den
sidste Lørdagaften opdagede en anden ved Navn Mozart
og spillede hans G Moll-Symfoni.
Den
13
. Juli
1850
udførtes Gades C Moll-Symfoni; men udover ham og
de tydske Klassikere vovede man sig ikke i mange,
mange Aar.
Efter den exklusive Lørdag fulgte den glade Søn
dag og de andre Dage i Ugen med det Publikum, som
var Lumbyes eget, Han vedblev at holde det varmt
med sin uudtømmelige Produktion. Af de mere end
— 1 9 —
Autograf af H. C. Lumbye.