S_Tivoli

bare Vaner, var extravagant i sin Luxus og holdt sin

Pung aaben for den Skare af Venner og Bekj endte,

der flokkedes om ham som Hovedstadens moderneste

Figur.

Fornyede og atter fornyede Transaktioner

med Ak tieselskabet gjorde mere og mere dette til

lia n s Herre, istedenfor at Forholdet fra først af

havde været lagt an paa det Modsatte. Uden R ivninger

løb disse Arrangementer og den daglige Samvirken

ikke af.

Gjennem Generalforsam lingsforhandlinger og

Avisdebatter flød disse Trakasserier ud i Offentligheden

og frembragte Indtrykket af, at „Entrepreneuren“ og

hans Aktionair-Komite enedes omtrent som Hund og

Kat.

Carstensen, flot og myndig og Opfinder af det

Hele, som han var, havde ondt ved at lade sig Love

og Veie foreskrive, af en Komite, der vel havde en

Lektor ved den polytekniske Læreanstalt til Formand,

men forøvrigt hverken i ham eller i de andre Med

lemmer: en Uhrmager, en Partikulier og en Kancelli-

raad, besad Overblik og Fart nok til at lede det ny 

skabte Etablissement frem ad de Baner, der kunde føre til

en stor og varig Succes. Var denne Komite ofte smaalig

i sine Forholdsregler overfor Tivolis Stifter, saa manglede

den paa den anden Side ikke Grund til at se Drifts

herren skarpt paa Fingrene f. Ex. i det daarlige Aar

1845

, da hans D isposi

tioner viste sig høist

forfeilede og efterlod et

Underskud paa

10,000

Rdl.

Samme Aar ka

stede Carstensen sig ind

i et nyt Foretagende,

idet han dannede Ak tie

selskabet „Casino“, hvis

E tablissement som et

Slags Vinter-Tivoli sku l

de supplere lians kjøben-

havnske

Forlystelses-

Regime, saa det kunde

svinge sit Scepter Aaret

rundt. Det nye Lokale

aabnedes i Begyndelsen

a f

1847

, men viste sig

strax som en Overflø

dighed i Hovedstadens

L iv, en ny Form for

selskabelig

Samværen,

som der ikke var Brug

og Betingelser for. Aa

ret efter brød Krigen ud, og Carstensen drog i

Felten som Frivillig, ladende Tivoli og Aktie-Kom iteen

i Stikken med den Besked, at hvis Krigens Gang

skulde give Anledning til G lædesfester, kunde man

sende Bud efter ham til at arrangere dem.

Det

var det foregaaende Aar gaaet stærkt ned ad Bakke

baade med hans egne og med Tivolis Affairer,

og han havde saa ringe Haab for Frem tiden, at

han end ikke gjorde sig den U leilighed at ansøge

om sit Privilegium s Fornyelse; dette overlod han

til Aktieselskabet, der som Følge heraf fik det over

draget til sig. Nogen Tid derefter reiste Carstensen til

Vestindien som Prem ierlieutenant ved den derværende

Hærstyrke, tog

1852

sin A fsked som Kapitain og reiste

til Nordamerika, hvor han udførte de Tegninger til

Industriudstillingsbygningen i New -York, som vandt

Prisen, men — paa Grund af en finansiel Katastrofe —

ikke indbragte ham det paaregnede Vederlag.

1856

var han paany iKjøbenhavn, begyndte en haabløs

Kamp med Tivoli om den formelle Besiddelsesret,

stiftede som en Konkurrent til sit eget populaire Ung

domsværk Forlystelsesanstalten Alhambra, men oplevede

ikke dens Aabning, end mindre dens kortvarige Tilværelse.

Georg Carstensen døde i Kjøbenhavn den

. Januar

1857

, kun femogfyrre-

tyv e Aar gammel — et

kort og med Fart lev et

Liv, et Lys, tændt paa

eengang i begge Ender:

blussende og flammende,

men hurtigt udbrændt.

Paa sin Femogtyveaars-

Stiftelsesdag reiste Tivoli

lians B ry stb illed e, og

Publikum sang til ham

med Erik Bøghs Ord:

Og selv om Georg Carstensen

ikke fik sig gjort

udødelig ved andre Bedrifter,

og om Kritiken ikke just

fandt, der var Stort

ved lians Kompositioner og

Skrifter:

herinde staaer hans Minde

med Alles Sympathi,

herinde kan den Blinde knap

nægte hans Geni.

Ja, er her Een at finde, der

ikke stemmer i

et høit Hurra for Tivolis

Stifter?

Carstensens S kive paa Skydebanen. Tegnet af R . C h r is tia n s e n .

— 16 —