17 / 55
de hurtigst muligt vilde liave saam eget som muligt
ud af deres Penge, var det let nok at faae baade en
Baisse og en Hausse sat i Gang, alt som den kyndige
Børsmanoeuvrering ønskede det;
R ygtet om A n
lægget af Vandkuranstalten paa K lampenborg og et
andet R ygte om, at Roeskildebanen vilde bortskjære
en Del af Tivolis Terrain, fremkaldte næsten en Panik.
Der var overhoved et en Mangel paa Fasthed i Aktio-
nairernes Holdning, som klart viste, at de kun tænkte
paa den øieb likkelige Gevinst istedenfor at sikkre sig
en varig Fordel. Det var Carstensen om at gjøre at
faae denne feilagtige Synsmaade forandret, og han skrev
i den Anledning: „Det ligger i Sagens Natur, at Aktio-
nairernes og Etablissementets Interesser her ere forbundne
paa en ganske anden Maade end ved slige Foretagender
i A lm indelighed. Ved ethvert betydeligt Foretagende,
der udfordrer store pekuniaire Kræfter, er det naturligt,
at de deltagende Kapitalister ene se paa deres Fordel
og søge at gjøre sig deres Entreprise saa indbringende
som muligt. Her derimod grundlagdes en Indretning
ved svage, men forenede Kræfter, som var paatænkt
ligesaa m eget til fælles Glæde som til fælles Gavn.
Her var ikke saam eget Tale 0111 en øieblikkelig betydelig
Gevinst som 0111 at opnaa det tilsigtede Øiemed og
dog være skadesløs.
Efter vor Formening har man
im idlertid aldeles forrykket Standpunktet, idet man
strax har kastet sig over Gevinsten, fra det Øieblik af
man antog Tivoli for at staa fix og færdigt.“ Men, siger
Carstensen — og her udtaler han den gyldne Lære
sætning, der hør være enhver Tivoli bestyrelses Motto
og Devise — „ T iv o li b liv e r s a a a t s i g e a ld r ig
fæ r d ig t .
Det maa, som enhver Luxusartikel, være
betænkt paa idelige Forandringer og Forskjønnelser,
kun derved sikkres dets Existens. Nu at ville slaa sig
til Ro og kun tænke paa forøgede Indtægter uden for
øgede Udgifter vilde være det Samme som at blive
staaende paa Halvveien, ja næsten at opgive det Hele.
Publikum er desuden i høieste Grad variabelt; det vil
idelige Forandringer, idelig A fvexling.
Man byde det
noget nok saa Smukt, nok saa
Fuldkomment, dets Tiltræknings
kraft vil kun vare m eget kort.
Kun ved bestandig at sørge for
noget Nyt, kan Interessen ved
ligeho ld es.“
Carstensens forretningsmæs
sige Forhold til Tivoli var op
rindelig dette: at han drev
Anstalten paa sit Privilegium
og modtog som Vederlag herfor
400
Aktier, fem Procent af Brutto
indtægten samt Udbyttet a f en
aarlig Benefice; det øvrige Netto-
Overskud skulde fordeles blandt
Aktionairerne i
3
— senere for
længet til
5
— Aar, efter hvilket
Tidsforløb Aktierne skulde være
amortiserede,
saa Carstensen
stod som Eier af Etablissementet
og kunde drive det for egen
Regning, forudsat at han fik sit
Privilegium fornyet. Men dette
Program viste det sig snart
umuligt at gjennemføre.
Car
stensen forstod ikke den Kunst
at holde Ballance m ellem Ind
tægter og Udgifter. Jo rigeligere
de første flød, des yppigere
strømmede ogsaa de sidste. Han
havde en
grand seigneur’s
kost— 15 —