NyeDanskeBrandforsikringsSelskab

D E N F R I E K O N K U R R E N C E

I den æ ld ste Instruks for Agenter hed det, at „som Regel fast

sæ ttes

pro m ille som den laveste Præm ie. Der vil forekomm e

F orsik ringer, som Selskabet ikke overtager under 2 å 3 pCt. F em -

aarige F orsik ringer betaler kun 4 Aars P ræm ier.“ Den første Passus

heri fik nu ingen lang Gyldighed. A llerede i 1870 gik man ned til

1 å F

pro m ille for Indbo, l

:/2

å l

2/3

pro m ille for Varer i grund

muret E jend om i København. De særlige Indrømm elser til fleraarige

F orsik rin ger b lev stadig b ib ehold t og yderligere bestemte.

„Nye d a n sk e “ var gaaet i Sp idsen med Ind førelsen af de anførte

lave, m en for de paagæ ldende R isikoer fuldt forsvarlige P ræm ie

satser, og b lev naturligvis snart fulgt a f de andre Selskaber. Men

a f d isse b lev der efterhaanden paa andre Omraader indrømm et

P ræm ier, som „Nye d an sk e“ ikke kunde gaa m ed til. Fra dettes

S ide gaar B estræbelserne derim od allerede paa et tidligt Tidspunkt

ud paa at faa et vist Samm enhold m ellem Selskaberne i Stand.

„Sikkert er d e t“, hedd er det i Beretningen for 1874, „at Manglen af

fæ lles R egler og B estemm elser, hvor Konkurrencen m ellem Brand

forsik rin g s-S elsk ab ern e er saa stor som i Danmark, efterhaanden

v il fø les, ikk e blot a f de forskellige Selskaber, m en ogsaa af det

fo rsik rend e Pub likum , og saaledes blive til Skade for V irksomheden

o v e rh o v ed e t“.

I Sverige havde man en Tarifforening, i Norge var man med Held

ifærd m ed at danne en, og begge Steder fik „Nye d an sk e“ snart Lej

ligh ed til paa nært Hold at se gode Resultater derat, hvilket maatte

virk e an sporend e paa Selskabet i dets Bestræbelser for, at man her

h jemm e sku ld e følge Eksem p let. Der skulde im id lertid gaa mange

Aar, før man naaede saa vidt som til en dansk Tarifforening. Hele

R esu ltatet b lev, at m an samm en med „Det alm indelige Kompagni“

fik udarbejdet en fæ lles Tarif for Fabrikker og ildsfarlige Nærings

brug, der fra og m ed 1877 b lev Rettesnor for de 2 Selskaber.

Men der var ingen andre, der — i alt Fald officielt

sluttede

sig til d e n ; der klages tværtimod over den stadig tiltagende U nd ei-

b yd en a f P ræm iern e, „der ju st ikke er lovende for den inden land sk e

K o n k u r en c e“, og tilm ed havde man den lo r t, at „Det alm indelige

K om p agn i“ — det eneste danske Selskab man ellers havde staact

paa en god F od m ed — atter opsagde Overenskom sten med k o it

Varsel fra 1. Januar 1882, og begyndte at optræde meget agg iessiv l