173 / 203
dem
komme nærmere, der havde Lyst. Det var der mærkværdigvis
ingen, der havde, og
Ring
fik Lov til at være i Fred.
Ring
havde som sagt Træben. Han havde faaet en Kugle
i Renet i Krigen i 1878 mod Zuluerne og fik Benet amputeret
dernede.
Siden han havde været i engelsk Tjeneste, var han en ild
tilbeder af alt engelsk og Forfatteren husker hvilken Glæde det
voldte ham, da man en Fødselsdag havde pyntet over hans Stam
bord med Guirlander og en Inskription »My house is my castle«;
han var nær Taarer af Glæde.
Omstaaende ser man et Billede af et Bestyrelsesmøde paa »Ny
Ravnsborg i 1903.
C
hr
. R
ing
er let kendelig. Han sidder ligefrem og koketterer
med Benet. Ved hans Side ser man N
iels
P
etersen
, Værten paa
»Ny Ravnsborg«. Han var Matadoren i vor Kreds, og naar hans
Fegnebog kom frem, for at han kunde oplede de Optegnelser, han
gemte deri, thi den var hans Universalarkiv, kan det nok være,
at vi fattige Rotter skævede lil den og ønskede, han snart vilde
putte den i Lomm en igen, for del Syn fik man ligefrem ondt i
Øjnene af. C
arl
R
asmussen
, som Sekretær, staar og oplæser For-
hand lingsprotokolen . Dernæst Forfatteren og ved hans Side T
hor
vald
B
olvig
, S
ømen
N
ielsen
og C
hristian
H
ansen
. Som Baggrund
for Gruppen ser man det eneste Banner, Propforeningen nogensinde
har ejet. Det er af blaat Shirting med oliemalet Inskription og
C
arl
R
asmussen
var Mester for det. Yi var h immelhenrykte for
Banneret; ja, det ses da af, al det blev fotograferet sammen med
Bestyrelsen. Og det var ogsaa dejligt. For det første havde det
været os saa rart billigt; C
arl
R
asmussen
havde nem lig foræret os
det, uden dog derved at ruinere sig selv, og saa var der det gode
ved det, al man behøvede ikke at behand le det med særlig
Skaansomhed, del blev bare rullet sammen og pakket ind i en
Avis, saa led del ingen Skade.
Der har jo nok flere Gange senere været slaaet paa Ønskelig
heden af, al Propforeningen fik el Banner. Ja, der har endda
været nedsat Komitéer med det Formaal, men da Propforeningens
Midler ikke er lil at købe Bannere for, og vi havde dette første
billige og praktiske i frisk Erindring, lod vi Bannerkomitéerne
samle ind, og fik senere Komitéens og Generalforsamlingens
Tilladelse til at benytte de indsamlede Penge til Opklædningen.
Omsider var dette vort Banner dog blevet saa medtaget, at
selv
C
arl
R
a sm u s s e n
,
uanset sin Faderglæde, ikke fandt det præsen
tabelt mere. Men nu hittede et klogt Hoved paa at lave et Mærke,
, 171