176 / 203
Festudvalgsmedlemmer, kan just ikke siges. Naa, Festudvalgs
medlemmer maa nu en Gang være begavede med en stor Sindsro,
og forsynede med en tyk Hud.
En anden Sejltur.
Programmet lovede Udflugt til Kullen med Spisning om Bord.
Det var en Søndag Morgen. Vi tog af Sted fra Havnegade om
Bord paa »Saltholm«. Den medbragte Frokost indtoges, da »Tre
kroner« var passeret, og enkelte afleverede den nogen Tid efter, da
det var begyndt at blæse op. Der afholdtes nu Skibsraad, hvor
Kaptajnen foreholdt os det risikable i at tage til Mølle, Havnebyen
ved Kullen, da vi med den Vind, der herskede, neppe vilde kunne
komme ind i Havnen, og kom vi ind, vilde der blive et saadant
Lavvande, at Skibet ikke vilde kunne afsejle før tidligst henad
Morgenstunden, og vore Deltagere maatte saa overnatte her og
komme for sent tilbage til København. Turen var jo nemlig kun
planlagt som én Dags Tur. Desuden vilde vi i begge Tilfælde faa
rigeligt med Søsyge om Bord, hvorfor han raadede til at lægge
Turen om til Helsingborg—Helsingør, i Stedet for at at spilde
Tiden med at tage længere Nord paa. Man enedes dog om at
sejle forbi Kronborg og ud i Kattegat, for at se hvor galt Vejret
vilde skabe sig.
For de søstærke kunde der neppe gives en prægtigere Tur end
denne, og Udvalget gruede da ogsaa for at skulle ændre alle sine
Planer og nu i Huj og IIast, oven i Købet paa en Helligdag, hvor
alt rimeligvis var optaget, skaffe flere Hundrede Deltagere Plads og
Sted til at danse.
Da Kaptajnen stadigt holdt paa, at Udsigterne ikke bedredes,
og vi
saa
begyndende Ofre til Neptun, lod vi Skuden vende. Men
nu vankede der rigtignok grov Konfekt til Udvalget.
Enkelte meget energiske Deltagere foreholdt Udvalget det urig
tige, uforsvarlige, ulovlige og en hel Del andet med »u « foran i at
ændre Turen; tog man paa en Sejltur, kunde der ikke tages Hen
syn til mindre søstærke; disse kunde være blevet hjemme; de
vilde
til Kullen og eventuelt tage med Vogne tilbage til Helsingborg —
der var vist ikke etableret Togforbindelse dengang — naturligvis
paa Foreningens Regning.
Tak Skæbne — saa kunde vi godt melde os Konkurs med det
samme; thi
det
vilde blive en yderst kostbar Historie, og vi fik
næppe Rederiet lil at godtgøre os disse Ekstraudgifter.
Da vi kom til Helsingborg var Oppositionen saa kraftig, at
Fest-Udvalget fandt det raadeligst at tilkalde Sagkyndige, hvorfor
Havnefogeden og Skibets Kaptajn fra Kommandobroen klarlagde
174