193 / 467
180
Johannes T h olle
men vi ved dog så meget, at Gyldenløve havde en gart
ner, som hed
Pede r Møller
.3 Og selv om han vel først
og fremmest har været beskæftiget ved Gyldenløves Palæ
i hovedstaden, så kan han jo også nok have haft sin gang
ved Sorgenfri.
I de år, der fulgte efter grev Ahlefeldts, sk ifter Sor
genfri ejer flere gange, og fra nytåret 1731 overgår det
som nytårsgave fra kongen
( Christian VI)
til prinsesse
Sophie Hedevig.
Fra denne tid kendes her to gartnere.
Den første hed
Schaumann,
og han var her 15/4 1731.
Fire år senere nævnes som prinsessens gartner på Sor
genfri en mand ved navn
Cay Fabritius.4
Han fungerede
1 tjenesten, da slottet ved testamente efter prinsessens
død 1735 atter overgik til kongen, og han forblev i kon
gens tjeneste ved slottet og kaldtes i 1741 for gammel
(jævnfør sen ere ).
Fra denne tidsperiode (1735) har man en detailleret
skildring af havens indretning og indhold, og denne for
tæller både om, hvad der før har været, og om hvad
prinsessen har ladet foretage herude.5 Dette berettes i
nummer 4 i en skildring af forholdene og siger på side
19 b og videre bl. a .:
„1. Omkring Slotted til Haugen et Spallierwerk af
Tømmer med 4 store Trapper ned till Haugen, alt udj
dend høyst sal. Princessis tiid gjort af Nye.
2.
Haugen findes indheignet saaledes: Paa dend
norder Side er dend aaben, mens fra dend 1ste Absatz
till glashuuset er 19 Fag Plankewerk, hvor udj er 2de
Stakkit Porte med deris Beslag, Hengsler og Kroge, en
Loge med Hengsler og en krog, fra Glashuuset omkring
Kykken haugen = 81 Fag, hvor paa 2de Loger hver med
2de Hengsler, Laas og Nøgel, 2 Stakit Porte med lige
Beslag, derfra till dend anden Absatz 21 Fag, hvorpaa
2 Stakkit Porte, med Hengsler, Laas og Nøgel, for dend
3de Absatz til endnu et Stakitwerk = 12 Fag hvorpaa