189 / 467
176
Jul. M argolinsky
Retfærdighedens sol gik ned, og byen blev overgivet,
og den fromme mand blev dræbt i sit skjul. Og kronen
faldt af hans hoved,
han, som i al sin færd, havde været retlinet. Men hans
gudsfrygtighed skal m indes til evig tid.
Det er den højtbedagede vellærde ærede herr W u lff Heil-
buth af den portugisiske menighed, der døde om
tirsdagen og blev begravet
onsdag den 6. Elul i året 567 efter den lille tidsregning.
Måtte hans sjæl være indesluttet i de levendes k r ed s!
Gravmælet over W u lff David Heilbuth er ikke det ene
ste monument i Møllegade, der giver oplysning om de
krigeriske hændelser for halvandet hundrede år siden,
hvor ikke så få andre gravstene, navnlig i afdelingen
længst til højre, blev ødelagt enten som følge af de engel
ske soldaters hærværk på stedet eller fordi de direkte
blev ramt af skytset. En del af dem blev efter krigens
ophør udskiftet med nye; således fortæller en gravskrift
på stenen over
Behr end Philip,
død 1. april 1798, at „den
nye sten blev opstillet i måneden Ab 5568 (ju li 1808)
som erstatning for det monument, der blev ødelagt af de
fjendtlige kugler under bombardementet i året 1807“.
Dog ikke alle de beskadigede stene blev fornyet. I den
9. række står stadig resten af et gravmæle, som fik hele
den venstre side skudt sønder, og rundt om på kirkegår
den findes der nogle „bare p letter“, hvor der sikkert tid
ligere har været gravstene, der er gået tabt ved samme
lejlighed.
De her fremdragne enkelte minder kan måske synes
uvæsentlige i forhold til al den ulykke, der ramte landet
i 1807, men er dog stadig egnet til at kaste lys over h isto
riske begivenheder og en svunden tid, da hovedstadens
jødiske befolkning endnu udgjorde en nogenlunde sam
let gruppe, der på forskellig måde udskilte sig fra byens
øvrige indbyggere.