185 / 467
172
Jul. M argolinsky
ding har afventet sagen udfald, har været i kontakt med
rådhuset, hvor man underhånden har orienteret dem om,
at den endelige afgørelse ville være afhængig af den stil
ling, som Det kongelige Sundheds Collegium, „faku lte
te t“, måtte indtage. I hvert fald er det påfaldende, at
„faku ltetet“ allerede på dette tidspunkt kommer ind i
billedet, da kancelliet først et par uger senere, den 2.
januar, afæsker det en betænkning. Der går nu det me
ste af en måned, inden der fra Sundhedskollegiet den
30. januar 1808 „ærbødigst meldes: at vi ingenlunde
kunne tilraade disse Liigs Forflyttelse, da man har
Exempler paa: at Dunsterne af opgravede Liig kunne
endog efter en meget lang Tids Forløb, foraarsage sm it
somme Sygdomme; vi formene derfor: at Liigene bør
blive liggende, og skulde de, formedelst Mangel paa Plads
eller af andre Aarsager være de jød iske Menigheder i
Veien, faaer disse saa at forskaffe sig en nye Kirkegaard
paa et andet Sted til fremtidig Afbetiening .........“
Herefter kunne kancelliet med behørig hensyntagen til
stadens interesser afslå det ansøgte, og ved skrivelse af
20. februar 1808, hvor der gøres rede for Sundhedskol
legiets erklæring, „anmoder man tjenstl. velbemeldte
Magistrat om behageligen at ville tilkiendegive Vedkom
mende saadant, hvorhos man dog maa anmode Magistra
ten om behageligen at ville være Jøderne paa en eller an
den Maade behjælpelig til at frem skaffe dem om muligt
en anden Plads til Begravelses Sted, om de ønske saa
dant“.
Men menigheden ønskede bestemt ikke at opgive sin
gamle kirkegård, der allerede på denne tid havde bestået
i over 100 år og som man kort i forvejen havde fået ud
videt under stor bekostning, og sagens negative udfald
resulterede derfor i, at det omtalte gitter blev anbragt
omkring den plads, hvor englænderne havde begravet de
res døde.