186 / 467
Minder fra jødekirkegården i Møllegade
173
Selve lokaliseringen af disse 6—8 grave støder i dag
på visse vanskeligheder, eftersom gitteret har været for
svundet i mands minde. Man ved ganske vist nøjagtigt,
hvor „Levin, søn af salig herr Hertz Nasche“ ligger be
gravet, for hans gravsten står på det sted, der er opgivet
i protokollen. Denne mand døde den 15. oktober 1804 og
blev som en af de sidste begravet i den første række langs
den nuværende mur ud mod Møllegade, altså længst ude
i periferien af den gamle kirkegård. Omkring år 1800 var
denne så godt som fuldstændigt belagt. Arealet bestod
da af den oprindelige plads fra 1694 på de 2000 kvadrat
alen samt 4 tilstødende jordstykker, der var erhvervet i
1704, 1715, 1748 og 1768, og da menigheden ikke kunne
komme overens med magistraten om prisen på et nyt
grundstykke, man ønskede at købe til den nødvendige
udvidelse, måtte man også tage gangen i udkanten, langs
gaden, i brug. Her var det, at den omtalte Levin blev be
gravet i 1804, men samme år havde man også nedrevet
lighuset, der lå i den modsatte retning, længst bort fra
vejen, og indrettet det således frigjorte stykke til en
gravgård, hvor bl. a. fru
Sara Heilbat h
blev begravet i
februar 1804. Efter
5
Y
2
års tovtrækning fra begyndelsen
af år 1800 gik menigheden endelig ind på de opstillede
betingelser, og den 13. september 1805 udstedte magi
straten skøde på „den nye kirkegård“, ialt 9000 kvadrat
alen vest for „den gam le“. Prisen, 592 rigsdaler, forekom
dengang ret høj.
I 1807, da de engelske soldater blev begravet, var
situationen således den, at hele den gamle del var belagt,
medens der mod vest lå rigelig ubenyttet jord, og når
der klages over, at englændernes begravelse har medta
get en ganske ualm indelig og mere end nødvendig plads,
ville denne bemærkning lettere kunne forstås, hvis der
var tale om et areal, der i fremtiden kunne være benyt
tet til „normale“ begravelser. Der er dog næppe tvivl om,