184 / 467
Minder fra jødekirkegården i Møllegade
171
meldte Kirkegaard, og da dette deels er imod vores Re
ligionslove, og deels disse Engellænders Begravelser har
medtaget en gandske ualm indelig og mere end nødven
dig Plads af Kirkegaarden (thi de ligge i Længden og
Bredden), hvilken har kostet os ikke allene forhen, men
endog i de senere Tider til sammes Udvidelse saa betyde
ligt, som den høje Magistrat kan bevidne; saa ere vi saa
fri underdanigst at anmode det høykongelige Danske
Kancelli om ved Høyst sammes Foranstaltning og T il
ladelse, at bemeldte afdødede Engelskmænd maatte vor
de optagne, og et Sted maatte blive anviist, hvor samme
af vedkommende kunde imodtages og jordes. Vi forven
te en naadigst Bønhørelse og derom underdanigst
bede ........
Allerede den 12. december sender kancelliet ansøgnin
gen videre til magistraten: „Hans Kongelige Majestæt vil
allernaadigst, at Kiøbenhavns Magistrat over indlagte af
giver Erklæring, og snarest mueligt indsender samme
herpaa tegnet“.
Efter 6 dages forløb foreligger magistratens erklæring,
dateret Kjøbenhavns Raadstue den 18. december 1807:
......... Med Hensyn til, at det ansøgte kunde foranledige,
at andre Beboere uden for Stadens Porte, i hvis Hauger
de Engelske ogsaa skal have begravet deres Døde, ville
gjøre lige Begjæring, finde vi ingen Anledning til at ind
stille det Ansøgte til Bønhørelse, men sku lle allerunder
danigst formene, at Supplicanterne afsides i et Hjørne
paa Menighedens Kirkegaard kunne lade henflytte de af
de Engelske nedlagte L iig“.
Magistratens principielle indstilling til andragendet
må være blevet bekendt for menigheden allerede dagen,
inden sagen tilbagesendes kancelliet, for det er den 17.
december, at Heyman Simonsen skriver sin bemærkning
i den gamle protokol. Det tør derfor formodes, at begra
velsesselskabets forstandere, der med den største spæn-
12*