179 / 467
166
Jul. M argolinsky
navnet på den hedengangne og stedet, hvor graven er at
finde.
Og man kan nok sige, at han er gået grundigt til
værks. I en sirlig og letlæselig hebraisk skrift har han
gang efter gang noteret alt af betydning, han har pagi
neret protokollen og forsynet den med et register og gi
vet begravelserne fortløbende numre. I den første rubrik
til højre — hebraisk skrives jo fra højre til venstre —
findes numret og den afdødes navn; herefter følger
døds- og begravelsesdagen, som ofte var den samme,
samt en meget udførlig beskrivelse af, hvor vedkom
mende blev stedet til hvile.
Exempelvis kan her anføres nogle begravelser fra
efteråret 1773: Som nr. 11 er indført „Herr Isak, søn af
overrabbineren, den højlærde herr Israel — den from
mes minde skal være til velsignelse! Han blev begravet
dagen før nytårsfesten 5534 og hviler nu ved højre side
af fru Sippora, herr Daniel F iirst’s hustru“. Den næste
i protokollen er
Abraham de Meza,
som blev begravet
den 5. Marcheschwan 5534 og ligger til højre for over
rabbinerens søn. Og så følger en ugift mand, der døde
3 dage senere: Herr Leib, søn af salig Elieser fra Ham
burg, og på denne måde fortsætter protokollen med m i
nutiøs angivelse af, hvor man har foretaget begravelsen
i forhold til andre tidligere jordfæstede.
På enkelte grave har der vel oprindeligt ikke været
opstillet nogen sten, men måske kun en lille træstøtte,
der senere kan være forsvundet, og en hel del af ind skrif
terne er også i tidernes løb forvitret så stærkt, at man
ikke længere — eller kun med stor vanskelighed — kan
tyde navnet. Men ved hjælp af Abraham Meyer’s begra
velsesprotokol er det dog i dag muligt at stedfæste så
godt som alle gravene, selv om der ikke findes noget
monument på dem.
Visse vanskeligheder frembyder det dog at identificere