175 / 467
162
Jul. M argolinsky
af tobaksspinder og købmand
Axel Cantor,
kunne ikke
få liget ført til Altona, hvor der siden 1611 havde været
en jødisk kirkegård, og der blev derfor ansøgt om at
måtte foretage begravelsen i København. Magistraten gav
tilladelse til, at dette måtte ske ved sandgravene udenfor
Nørreport „på den plads, der er beliggende på Nørre Fæl
led, nord om landevejen, der løber til Hyltebro, på den
østre side af Kongens Jagtvej, der kommer fra ladegårds
marken“. Året efter, den 29. august 1694, udsteder magi
straten så skøde på et areal af 2000 kvadratalen på plad
sen, hvor
„Jøderne af den hebraiske Rel igi on“,
der iflg.
forordningen af 30. juli 1684 havde fået borgerret i Kø
benhavn,
„deris Nations hid indtil ved Døden afgangne
liig me d Bevilling hafuer begrafuit og j o r d e t “ .
Skødet er udstedt efter ansøgning af menighedens for
standere til ovennævnte
Axel Cantor
og dennes broder
juvelerer
Abraham Cantor
samt til tobaksspinder, senere
også hofjuvelerer
Meyer Goldsclimidt
og købmand
Ruben
Fürst.
Det hedder i dokumentet, at disse fire og deres
interessenter må nyde og beholde det således erhvervede
grundstykke,
„saa lenge Hans Kongl. Majst. allernaadigst
tillader dennem her at maa bygge og boe f or dem og
deris Ef t e rkomme r e af deris nation som sig herudi S t a
den opholder og ved Døden Imi dl e r t i d afgaar, alleeniste
f or at begrafuis udi, dog ingen at Komme derud i uden
f orbemd. Axel Cantor, Abraham Cantor, Meier Goltsmid,
Ruben Forst, og deris arfuingers willie og Consens“ .
Det er velbekendt, at byens borgere i ældre tid blev be
gravet enten inde i selve kirkerne eller i „urtegårdene“
omkring disse, men det galdt dog ikke fattigfolk , forbry
dere, selvmordere, soldater og jøder, og medens de to
militære kirkegårde kom til at ligge udenfor Østerport,
fik „Jøderne af den hebraiske Religion“ altså anvist de
res begravelsesplads udenfor Nørreport.
Af skødets ordlyd kan man slutte, at også andre end