En lavssag fra ca. 1840
159
stræbte sig for at få det størst mulige udbytte af sine
merkantile evner.
H istorien er, som sagt, fortalt af hensyn til det prin
cipielle problem. Men måske føler en og anden alligevel
trang til at spørge om, hvordan det senere gik Lemvigh.
Der er dog ikke stort andet at fortælle, end at han trods
al vindskibelighed næppe hlev nogen rig mand. I 1842
måtte han endda bede om nedsættelse i næringsskat
ten;24 men det var nu også et vanskeligt år for mange,
desuden var tiderne yderst ugunstige for hørheglerne,
der i stadig højere grad følte både den udenlandske kon
kurrence og konkurrencen fra maskinhørspinderiet, og
cigarhandelen var der andre, der trængte ind i. Men han
klarede sig, var en agtet mand, der forfremmedes til
oberstløjtnant i det borgerlige artilleri, og da han trak
sig tilbage fra handelen, havde han så meget at leve af,
at han ikke behøvede at bekymre sig for at komme til
at lide nød i sin livsaften. Den første skattebog for Kø
benhavn, for året 1862, sætter ham i skat af en årsind
tægt af 900 rdl.25 Det var i al fald mere, end de fleste
arbejderfamilier havde at leve af. Huset beholdt han til
sin død, og der blev ikke tinglyst andre lån i det end
dem, der stiftedes ved købet i 1827.
1872 døde han. Var han blevet født til verden en men
neskealder senere, havde hans energi og driftighed fun
det nemmere vilkår at arbejde under. Alligevel kan man
ikke sige, at hans skæbne var urimelig hård.
N O T E R
!) Marcus R ubin, F rederik V is T id, 1895, s. 149 ff. Cfr. A xel N ie l
sen i H ist. Medd. om K bhvn. 2, V, s. 249 ff.
2
) Stds. s. 160 f.
3) L. K ragballe, S tam ta v le over fa m ilie n L em vigh, 1875, s. 16.
4) T rap, D anm ark, 4. udg.
5) M agistr. 2. sekr. j.n r. 337/1837.