176 / 467
Minder fra jødekirkegården i Møllegade
163
David Israel må være blevet begravet derude, for der har
boet enkelte jøder i København, inden forordningen af
1684 trådte i kraft, således f. expl. David Israels fader,
Israel Sal omon Levy ,
der døde her i byen i 1677. Hans
lig blev dog ført til Altona, og det samme var tilfældet
med juvelereren og herremanden på Hald,
Samue l de
Lima,
der afgik ved døden den 12. juni 1687. Enkelte an
dre kan imidlertid være blevet begravet på Nørre Fælled,
inden menigheden fik fuld ejendomsret over stedet. Men
det var en bydende nødvendighed, at man lovformeligt
købte og betalte begravelsespladsen, da selve graven be
tragtes som den afdødes evige eje, for at gravfreden al
drig skulle krænkes og de hedengangne uforstyrret kunne
hvile i „livets hu s“ indtil opstandelsen på den yderste
dag.
Men selv om de afdøde også har været sikret mod en
hver krænkelse af deres gravfred, har der ikke altid her
sket fred og ro på kirkegården. Indbyrdes stridigheder
mellem forskellige grupper af den jødiske befolkning
her i byen har givet anledning til mindre værdige episo
der, og også megen slendrian og uorden har der hersket
derude ligesom på byens andre kirkegårde.
Af indkvarteringsmandtalslisten for 1751-—52 kan
man se, at kirkegårdsgraveren havde udskænkning af øl;
for året 1752 er der noteret, at han havde et lidet værts
hus, og også hans søn og efterfølger i embedet, Levin
Abraham, havde indrettet logi og gæstgiveri i sin lejlig
hed, hvorom der nærmere vil blive berettet.
Magistratens bestemmelse om, at pladsen kun måtte
benyttes til begravelser, og at ingen måtte komme i jor
den uden menighedsforstandernes tilladelse, er ofte ble
vet tilsidesat, endog af myndighederne selv. Når frem
mede jøder opholdt sig i København uden at have visum,
forviste politimesteren dem ganske simpelt ud på kirke
gården. I 1725 var
Lazarus Isak
blevet anbragt her under