174 / 467
MINDER FRA JØDEKIRKEGÅRDEN
I MØLLEGADE
A f J U L . M A R G O L I N S K Y
V
ore kirkegårde sku lle vel være de naturlige steder,
hvor erindringen om de hedengangne — også om
dem, der faldt som ofre for dramatiske hændelser i
byens liv — lever videre og bevares for efterslægten;
men tidens tand gnaver ubønhørligt: gamle grave bliver
sløjfet, gravstene forvitrer og fjernes, og også værdi
fulde optegnelser i lokale begravelsesprotokoller bliver
bytte for ildens fortærende luer eller går til grunde af
andre årsager.
De fleste af Københavns tidligere kirkegårde er i åre
nes løb blevet nedlagt, efterhånden som den udvidede be
byggelse har gjort det nødvendigt eller ønskeligt, og ad
skillige grave er blevet sløjfet på de nu bestående to æld
ste „udenfor Østerport“, den såkaldte
ski bski rkegård
eller Holmens, som den nu hedder og som blev indviet
den 10. august 1666, og
sol da te rki rkegården ,
som også
var blevet anlagt efter byens belejring i 1659, men først
kom i mere regelmæssig brug efter pesten i 1711 og en
halv snes år senere fik navnet Garnisons Kirkegård.
Den tredie-ældste her i byen er den gamle jødiske be
gravelsesplads i Møllegade, og dens historie kan føres til
bage til den 5. september 1693, da den unge
Dav id Israel
afgik ved døden her i byen. Den afdødes enke, en datter