178 / 467
Minder fra .jødekirkegården i Møllegade
165
i en kirkegårdsprotokol, begyndende i året 1771 og
videreført til 1870. Medens størstedelen af menighedens
arkiv er gået til grunde ved de store ildebrande, har
denne gamle begravelsesprotokol overlevet de forskellige
katastrofer og indeholder et rigt kildematerial til jødisk
personalhistorie fra en tid, hvor der endnu ikke fandtes
autoriserede m inisterialprotokoller.
Det var det jødiske sam funds sekretær og sk ifterets
forvalter, købmand
Ab raham Meyer,
kaldet
Abraham
Strelitz,
der fandt på at anlægge denne bog, der består
af 116 sider i lille folioformat på svært skrivepapir.
Abraham Meyer var uldhandler i København; under den
nordamerikanske frihedskrig synes han at have lidt al
vorlige tab i sin forretning, men vedblev at være en høj
agtet mand blandt sine troesfæller, hvad der også frem
går af, at han gennem mange år og lige til sin død i 1796
var formand for begravelsesselskabet „Det hellige bro
derskab“. Han var morfar til den senere kendte roman
ske filolog, professor
N. C. L. Abrahams,
der også nævner
ham i sine erindringer, uden at han dog kunne være klar
over den store betydning, bedstefaderen har haft, ved at
han med den største samvittighedsfuldhed og punktlig
hed registrerede alle dem, der blev begravet på den gamle
kirkegård.
I fortalen til begravelsesprotokollen gør Abraham
Meyer nu rede for, hvorledes han allerede gennem læn
gere tid har været stærkt bekymret over den uorden, der
hersker ude på kirkegården, og han skriver: Hvorfor
skal det blive ved med at være sådan i vor menighed, at
når slægtninge, ofte langt borte fra, kommer til Køben
havn for at se til deres afdødes grave, så er der ingen
her i byen, som ved noget eller kan give dem klar be
sked om, hvor de kan finde disse hvilesteder. Derfor har
jeg nu sat mig for, at det for fremtiden må være ander
ledes, når man i denne protokol nøjagtigt indfører både