208 / 467
1 9 4
Johannes Tholle
lertid satte i slutningen af 1700-erne en ny tidsånd ind,
og dens romantiske strømninger befrugtede også have
kunsten. Havernes arbejdsgivere var lydhøre overfor nye
påhit og ideer, — eller ejerne selv tog sig for at skabe
noget nyt. Sådan kom det også til at gå på Sorgenfri.
Arveprinsen var fuldstændig grebet af den nye roman
tiske haves ideer, der oftest gik under navn af den en
gelske havestil (eller den landskabelige have) — i mod
sætning til den tidligere regelmæssige eller franske.
Sorgenfri Have blev som mange af datidens store haver
et offer for de nye ideer og den ændrede smag, og af det
existerende bevaredes praktisk talt kun lindealleen imod
slottet samt terrasserne omkring dette. Ellers blev over
alt enhver regelmæssig udformning af jordsmonnet ud-
jævnet, og anlægets oprindelige tanker udvisket. I stedet
for blomsterparterrer anlagdes store græsplæner, hvori
der anbragtes blomsterbuske, som kunne falde sammen
med den omgivende skov. I alle ydersiderne af det gamle
haveareal lod arveprinsen plante træer, som sku lle dan
ne lystskov, og i hjørnerne af den hidtidige store plæne
lod han plante graner samt enkelte fyrretræer, der efter
hånden dækkede størsteparten af den gamle haves
areal.43 D isse ses tydeligt på et billede fra 1826 (der har
været solgt som prospektkort), og enkelte flotte gran
træer har til de seneste år stået tilbage ved slottet. Sko
ven, som lå omkring haven, omdannedes ved store hug-
ninger, der skaffede lysninger, til park, og lysningerne
tilsåedes med græs. Den nuværende vej langs Mølleåen
stammer også fra denne periode og ligeså den gang, der
fører fra „Sortemand“ til pladsen ovenpå den grotte, som
også arrangeredes som et led i den romantiske have
stils m iljø. I arealets nordøstlige del indrettedes ved en
naturlig kilde en samlebrønd m. m., og kilden sattes i for
bindelse med åen, og ude i åen indrettedes en lille holm,