HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

190

Johannes Tholle

nødne beløb hertil.29 Et prospekt af Thurah fra 1757 viser

muligvis, hvordan haven har set ud efter gennemførelsen

af den nævnte omlægning, og det fremgår af dette, at

der i parterrets centrum er indføjet et parti med klip

pede buske m. m .,30 dog må det tilføjes, at også den af

Thurah foretagne ombygning af slottet i 1756 kan have

foranlediget en omlægning af haven i den retning, som

det omtalte billede antyder. I 1754 foretoges der repara

tioner på stakitter og postamenter,31 men da en repa

ration af orangerihuset ville koste næsten 1000 rdlr., be

falede kongen, at det skulle sælges ved offentlig auk

tion til nedbrydning og bortfjernelse.32 Efter at dette

var sket, blev det nødvendigt at anskaffe en bilægger-

ovn til opvarmning af „gevæxthuset“, for at de tilbage

blevne træer og buske „conserveres“, og til dette øje

med bevilligedes der 57 rdlr.33 De øvrige laurbærtræer

var blevet skænket til overhofmarskal, grev Moltke.

Interessen for stadig at ofre penge på slot og have

var ikke stor, og det drøftedes, at hele ejendommen

Sorgenfri skulle sælges, men så meldte storfyrstinden

sig som bruger for livstid, — hidtil havde hun boet der

som kongens gæst. Betingelserne34 herfor accepteredes

af kongen og var meget fordelagtige for fyrstinden, —

resultatet blev derefter bl. a., at gartneren fik tilstået

en pension af kongen på 150 rdlr. om året,35 og idet han

derefter fortsatte på Sorgenfri, har fyrstinden haft ham

meget billigt. Han synes iøvrigt at fortsætte på lignende

vilkår, da slottet efter enkefyrstindens død i 1766 skæn

kes til arveprins

Frederik.

Gartner Arnet avgik forment

lig først fra tjenesten ved salget av slottet i 1768.30 Ni

år efter (25/5 1777) avgik han ved døden37 og hans enke

hævede pension endnu ved slutningen af århundredet.38

Til trods for, at enkefyrstinden som nævnt ikke

var ejer af Sorgenfri, men kun bruger, lod hun dog ad

skillige ting foretage af blivende art — dog først efter