200 / 467
Haven og gartnerne ved Sorgenfri Slot
187
og vi ved heller ikke noget oin, hvorvidt den nogensinde
har fået det udseende, som et stik fra c. 1749 viser.14
Det er imidlertid hævdet, at haveanlægget har bevaret
sine væsentligste træk uforandret fra de tidligere tider,
således navnlig terrasserne.15 Omgivet af skov og skrå
ninger har man måttet forme prydanlægget i beskedne
dimensioner nær slottet, og Thurahs plan (se side 192),
som afviger stærkt fra stikket, viser os et lille anlæg, byg
get op over en symmetriakse, der fortsætter fra hoved
alleen imod slottet.16 Til siderne for denne akse ligger
de regelmæssige, vel afbalancerede blomsterkvarterer,
der er rigeligt forsynet med klippede træer og buske, og
hvis parterre viser herskabernes navnetræk i blomster-
og planteornamenter, — desuden i fortsættelse heraf en
trappe ned til skråvejene, der udstråler aksialt, og hvis
parti afslu ttes af en halvcirkel, samt skråninger og trap
per op imod slottet. Til siderne anes skov og nyttehaver,
og det hele giver billedet af fransk havestil i det små
med brede blomsterrabatter af duftende krydderurter,
figurer i sten og bly eller levende og dødt træ, — således
som det siges i 1745, at haven „er meget divertissent i
Henseende til de mangfoldige inventieuse Forandringer
tillige med det skiønne og kostbare Orangerie, som der-
udi findes“.17
På dette tidspunkt afløstes gartneren Lars Rude af
Adolph Voss,
som fra mikkelsdag 1747 tjente hos enke
fyrstinden, efter at han forud havde været gartner på
Svanholm.18 På Sorgenfri skulle han have en årlig løn
af 166 rdlr. samt til en gartnersvend 52 rdlr. foruden
4 tdr. rug, 10 tdr. havre, 5 læs hø, 5 læs halm og diverse
tønder sæd til folkene. I den tid, prinsesse Sophie Hede
vig havde haft slottet, havde der været beskæftiget 3
mand om vinteren og 6 mand om sommeren, og de fik
de sædvanlige arbejds-, måneds- og huspenge, — men