204 / 467
Haven og gartnerne ved Sorgenfri Slot
191
at have spurgt om lov dertil. Således borttoges et bøge-
og et yperntræ (elm ), som stod i forgården og i stedet
plantedes 2 valnøddetræer.39 Og så længe hun beboede
slottet, betaltes de 6 arbejdsfolk i haven af kongens
kasse; det var 139 rdlr. årlig foruden naturalier.40
Der findes ikke mange optegnelser om haven fra disse
tider. En af dem41 siger, at haven er „af maadelig Stør
relse, er yndig og vel anlagt, med Terrasser mod den
forbi løbende Lyngbye Aae“, hvilket jo i hvert fald ikke
fortæller noget nyt. Det kan anføres, at fra disse tider
stammer den buste på marmorsokkel, som forestiller
Frederik V
og er udført 1764 af Saly, — den står stadig
nær slottet på grænsen mellem skoven og den lukkede
del af slotshaven. Den bærer nu navn af „Sortemand“,
og den dertil knyttede plæne og spadseregang (se se
nere) bærer ligeså navn af „Sortemand“.
Ved enkefyrstindens død (1764) faldt Sorgenfri atter
tilbage til kronen, og kongen skænkede det til sin halv
broder, den senere arveprins
Frederik,
som da var
dreng. Nogle år efter avstodes det imidlertid til grev
Desmerciéres, og 1782 kom det til industrimagnaten Joh.
Fr. Classen, som hævdede, at haven „regnes blandt de
smukkeste i Landet“, men som dog atter avstod den til
tyskeren Henrik Bolten (1783), der gik bankerot 2 år
efter, — og endelig i 1789 kom Sorgenfri atter tilbage
til arveprinsen og blev nu hans private eje.
De mange og hyppige ejerskifter igennem en snes år
kunne ikke undgå at sætte sit præg på slot og have, og
hvad det sidste angår, kan overfor Classens foran cite
rede ros af den (frem sat i salgsøjemed) anføres en an
den udtalelse, der karakteriserer hus og have som „maa-
deligt“ (1775 ),42 og dette af en personlighed (Luxdorph),
som selv havde en smuk ejendom i nærheden. Desuden
vidste han efter et besøg herude kun at berette, at han
havde set et kirsebærtræ i skoven, 20 alen højt. Imid-