317 / 467
Hvor boede Københavns sværdfegere?
303
de Københavns Sværdfegerlaug modtaget samlede bestil
linger på leverancer til hæren. Gennem tøjhusregnskaber
ne kan det konstateres, at bestillingerne fordeltes af ol
dermanden til laugsmedlemmerne. Da dette ophørte, var
professionen faktisk dødsdømt, og det må skyldes den
særlige kunstindustrielle udvikling, at den fik en slags
renæssance efter 1830 med to fra Prag indvandrede
sværdfegere,
Mathias Jurzick
og
Johan Herazcek,
som
begge var uddannet i G. F. Hetsch’s ornamentklasser på
Kunstakademiet i København. Herazceks sværdfeger-
firma ophørte først endeligt i 1898, efter at J. S. Herazcek
junior var død i 1881.
Detailundersøgelser af laugets status på givne tids
punkter omfatter, som det vil ses, kun godt en halv snes
personer ad gangen, og det er netop derfor overkomme
ligt inden for dette materiale at stille sig opgaver, som
ville være langt mere uoverskuelige, dersom det drejede
sig om et af de store laug. Det gælder f. eks. spørgsmål
som det, der er genstand for nærværende lille undersø
gelse: Kan der inden for de enkelte håndværkerlaug på
vises nogen lovmæssighed med hensyn til valg af bopæl?
Som det vil fremgå, kan dette spørgsmål for sværdfeger-
nes vedkommende besvares bekræftende. En foretagen
undersøgelse af samtlige kendte sværdfegeres bopæl3 fra
17. århundredes slutning til henimod år 1800 viser en
overvejende tendens blandt dem til at slå sig ned i visse
gader i Øster og Købmager Kvarterer. Konstateringen
heraf må frembyde noget mere end speciel interesse, idet
denne kendsgerning i hvert fald kan give et fingerpeg ved
tilsvarende undersøgelser vedrørende andre laug.
Først skal der meddeles en opgørelse over, hvor mange
ejendomme i de enkelte kvarterer og gader der har væ
ret beboet af sværdfegere inden for perioden ca. 1660—-
1820: