HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

316 / 467

302 H. D. Schepelern
interessenter i 1710. Da alle laugspapirer er tabte, kan
nøjere viden om laugets historie kun hentes fra officielle
kilder og bliver fyldigst for det 18. århundredes vedkom­
mende, da der for dette århundrede med nogle års mel­
lemrum findes officielle generaltabeller over antallet af
interessenter i de forskellige laug.2 En gennemgang af
de bevarede mandtal for år, der rammer, eller ligger nær­
mest muligt ved, de år, for hvilke generaltabeller fore­
ligger, bringer et antal sværdfegernavne for dagen, og
generaltabellernes talangivelser muliggør en vis kontrol
med de på grundlag af mandtallene rekonstruerede for­
tegnelser over laugsmestre de pågældende år. Det lyk­
kes ikke altid at opnå fuld overensstemmelse, men sam­
men med det stof, som kan hentes fra andre trykte og
utrykte kilder, er dog så mange sværdfegernavne kom­
met for dagens lys, at det må siges at være muligt, når
det drejer sig om tiden efter år 1700, at følge i hvert fald
et mindre håndværkerlaugs historie, selv om laugspro-
tokollerne er gået tabt.
Netop sværdfegerlaugets lidenhed kan imidlertid være
en fordel ved undersøgelser af enkeltspørgsmål om de
gamle københavnske håndværkeres leveforhold. Materia­
let er til enhver tid overskueligt: De 22 sværdfegere, som
angives at have levet i København i 1710, var allerede i
1712 — efter det mellemliggende pestår 1711 — reduce­
ret til 14 og svingede mellem 14 og 15 indtil henimod
1730, da der — efter branden 1728 — kan konstateres
en varig nedgang til 10—12 stykker. Fra ca. 1770 til ca.
1800 var der 6—8 sværdfegere i København, men i løbet
af 19. århundredes første fjerdedel uddøde professionen
næsten helt. Herremoden krævede ikke længere, at en
gentleman skulle bære kårde til daglig, og militærets be­
hov for blankvåben dækkedes efterhånden helt af fa­
briksmæssigt fremstillede produkter; indtil ca. 1770 hav