HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Militære sygestuer i midten af 18. årh.

297

Når de syge på hospitalerne endnu til 1911 lå regi

mentsvis og ikke efter deres sygdom, skyldtes det, at

sundhedsplejens økonomiske side tidligere helt hvilede

på regimentsfeltskæren.63 Han befandt sig netop i 1740-

erne i et overgangsstadium fra som fra ældgammel tid at

være barber med kendskab til sårbehandling til en viden

skabelig veluddannet kirurg, idet bestemmelserne for det

nyoprettede kirurgiske akademi havde fastsat, at han

skulle være vel uddannet i kirurgi, anatomi og medicin,

så vidt muligt have været reservekirurg ved General Ana

tomi Kollegiet og i hvert fald være indstillet af general

direktøren for kirurgien.

Ligesom en kaptajn hvert år fik en vis sum til dæk

ning af udgifterne ved hvervning eller tab ved rømning

med våben og udrustning, en sum, der nogle år gav tab,

men vel nok overskud de fleste, rådede regimentsfeltskæ

ren over de 60 rdl., regimentet hvert år fik som medika

ment- og justitspenge. Af denne sum skulle han dels

sørge for dygtige svende, medikamenter, instrumenter og

bandager, således at behandlingen af folkene var gratis,

idet de dog selv skulle betale udgifterne ved deres hel

bredelse for selvforskyldte skader og veneriske sygdom

me, dels betale skarpretteren hans godtgørelse for ekse

kutioner, der strakte sig lige fra at slå en desertørs navn

op på galgen og til de uhyggeligste henrettelser. Denne

sidste udgift var omkring 1763 normalt ordnet ved, at

skarpretteren kvartalsvis fik fire rdl. Slog medicinpen

gene ikke til, måtte feltskæren dække underskuddet af

sin gage, der beløb sig til 182 rdl. 48 sk. årlig.

Men vi var som sagt i en overgangstid, og foruden at

være en dygtig kirurg og læge var han stadig barber og

skulle to til tre gange om ugen sørge for, at regimentets

mandskab var vel barberet. Herfor fik han de såkaldte

bækkenpenge, hvis størrelse afhang af antallet af sol