HVOR BOEDE
KØBENHAVNS SVÆRDFEGERE?
Af H. D. S C H E P E L E R N
K
øbenhavns sværdfegere blev udskilt fra smedelauget
ved oprettelsen af et særskilt sværdfegerlaug,1 hvis
skrå er dateret 31. marts 1656. Laugsmedlemmerne hav
de som hovedopgave at fremstille og reparere fæster til
— oftest importerede — blankvåbenklinger; bevarede
sværdfegerregninger, især i partikulærkassens regnska
ber fra det 18. århundrede, viser, at slibning af klingerne,
reparation af fæsterne og forfærdigelse af nye skeder ud
gjorde den overvejende del af deres daglige virksomhed.
Med berøringspunkter til sølv-, guld- og messingarbej
dernes ciselørkunst (fæsterne), til possementmagernes
arbejdsområde (grebets bevikling), til sadelmagerarbej
de i læder og spån (skederne) og til knivsmedehåndværk
(klingernes slibning og vedligeholdelse) har sværdfeger-
nes virkefelt placeret dem blandt de finere specialhånd
værkere, hvis kundekreds, når det ikke drejede sig om
masseleverancer til militært brug, væsentligt har tilhørt
de højere stænder og disses tjenerskab samt den del af
borgerskabet, som havde råd til nogen luksus.
Sværdfegerlauget blev ifølge sagens natur aldrig sær
lig talstærkt. Højdepunktet synes nået med 22 laugs-