119 / 172
112
sig imellem dem; og jeg har, alene for at faa plads,
m aattet stille dem saaledes, at p ræparaterne staa r for
det meste i mørke; hertil kommer, at jeg nu ingen
mere plads h a r til at stille nye skabe paa, skønt præ
paraternes tal ideligen forøges.
»2) Naar jeg h e r hvert aar skal fremvise ny
tilkommende p ræparater for universitetets direktion
eller andre af byens indvaanere (hvilket efter testa
tors villie for museum skal ske) kan dette ikke ske
med bekvemmelighed og p ræparaterne kan ej frem
stille sig i fordelagtigt lys. Rejsende læger, som h a r set
det anatomiske museum, h a r ikke kunnet tilbageholde
deres forundring over en saa ubekvem indretning.
»3) Det er mig af politidirektøren forbudt at op
hænge noget p ræparat saaledes, at det kan ses fra ga
den, for at forhindre sammenløb af folk; men hvor
skal jeg nu tø rre p ræparaterne? Loftet er det eneste
sted, jeg h a r dertil; mange p ræ parater maa tørres i
lu fttræ k for at kunne opbevares og h indre deres be-
dærvelse. Benene maa ligeledes udsættes for den frie
lu fts indvirkning for at fedtet kan uddrives og de der
ved blive hvidere.
»4) Skønt allerede temmelig til alders, havde jeg
dog endnu undertiden lyst til at arbejde selv paa cada-
vera eller noget andet til antropologisk øjemed, men
anatom ikammerets fraliggenhed fra min bopæl og den
ubekvemmelighed ved stedet selv, gør mig dette umu
ligt.
»5) Ved ansættelse som professor anatomiæ ved
universitetet blev mig tillige paalagt, at jeg skulde
være inspector musei. Hvorledes er dette muligt ved
saadanne forhen omtalte indretninger? — a) er jeg
ikke paa stedet selv, at jeg idelig kunde holde øje med