114 / 172
1 0 7
skrip t udgjorde c. 30 ark, maatte trykkes uden ud
gift for museet og henregnes til de friark , som bog
trykker Schultz skal trykke. Da saa Descriptio musei
anthropologici universitatis Havniensis var udkom
met, gav det anledning til flere indlæg.
Eschricht
an
meldte det meget udførligt paa 16 sider i Maaneds-
skrift for L ite ra tu r 1829, idet han vel anerkendte
Schumachers
flid, men kritiserede stæ rkt, idet han
paaberaabte sig sine erfaringer fra den udenlandsrej
se, hvorfra han netop var kommet hjem. Særligt an
kede han over, at der herhjemme kun blev taget hen
syn til den deskriptive anatomi, medens han navnlig
savnede p ræ pa ra te r til udviklingslæren. De store mu
seer i udlandet havde store fostersamlinger. De mo
derne museer staa r ikke over de gamle i kunstfæ rd ig
hed, men ved den højere tendens, der genkendes i p ræ
paraternes udvalg og anordninger. E t saadant mu
seum er vigtigere end et museum, som indskrænker
sig til p ræpa ra te r af det udviklede voxne menneske.
Indsprøjtede og tørrede p ræparater duer ikke meget,
lægen maa som k iru rg lære af det friske cadaver osv.
Endvidere ankede han over, at konservatoren ved k i
rurgisk akademi
Ibsen
ikke var nævnt mellem dem,
som havde lavet p ræparater til museet. —
Schumacher
svarede i Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn 1829 og var
ret afvisende overfor
Eshrich t
og vilde til hans be
mærkning »her er altsaa meget tilbage at ønske« svare
amen, men til spørgsmaalet om det er muligt strax at
faa alt hvad man ønsker svare nej. Han spotter over
Eschrichts rejseerfaringer, men saa var han saa ufor
sigtig at sige, at n aa r han ikke havde nævnt
Ibsen,
var
grunden den, at han havde faaet betaling for sine
præparater, da de var examenspræparater for de stu