118 / 172
111
bygge museum, anatom ikammer og en bopæl til mig,
men da dette efter rimelighed vil have endnu lange
udsigter, saa tager jeg mig den frihed at foreslaa: Om
universitetet vilde købe en gaard bekvem til oven
nævnte brug.
»Grundene for opfyldelsen af dette m it ønske er
følgende:
1) Det hele lokale til museum og anatom ikammer
er saa usselt, at det ikke fo rtjener navn af saadan t;
thi a) den offentlige dissektionsstue er meget for li
den til at afbenyttes af de studerende, da der næppe
kan staa 4 borde og de studerende (naar alle borde
er belagte med cadevera, hvilket almindelig er tilfæ l
det hele vinteren, ja selv en del af foraaret og høsten)
staar sig selv i lyset og h ind rer hinanden i at kunne
præparere frit, som de bør. Desuden er jeg nødsaget
til at have denne stue opfyldt med det absolut nød
vendige inventarium af baller, spande, po tter etc., som
ikke kan haves sikkert paa noget andet sted. Selv
luften bliver i højeste grad usund af saavel kadaver
nes som de præparerendes uddunstninger. — b) Det
værelse, som skulde være min private dissektionsstue,
er ligeledes meget lidet, og rummet er blevet m indre
derved, at jeg h a r været nødsaget til at maatte sætte 2
store skabe derudi, hvilke allerede er fyldte med præ
parater, der ikke kunde faa plads i det saakaldte mu
seum. Det bord, som skulde afbenyttes til præparation
ved mine forelæsninger, staa r tværs for vinduet, som
lader saa megen plads, at een bekvemt kan sidde der
ved, mindre to, nemlig min prosek tor og jeg. — c) Det
værelse, som kaldes museum, er allerede saaledes be
sat med 7 skabe, hvilke alle er opfyldte med præpa
rater, at det næppe er muligt for een person at trænge