MedicinskFacultet_1800-1841

113 / 172

1 0 6
resolution af 16. september 1820, at gagen for prosek-
to r reglementeres til 300 rbd. sølv aarlig at udrede af
kommunitetets kasse.
Der er maaske ikke mange punk ter, hvor forskel­
len paa undervisningen ved medicinsk faku ltet og den
kirurgiske læ reanstalt træder saa tydeligt frem som
ved anatom iundervisningen, og det falder saa meget
mere i øjnene, da den medicinske examen ogsaa fra c.
1800 gav ret til k irurg isk praxis. Da jeg havde skrevet
theatrum anatom ico-chirurgicums historie skrev en
af mine k ritiske anmeldere, der ikke vilde anerkende
den kirurgiske læ reanstalts værdi: »Der er nu det
mærkelige, at ved denne skole for prak tikere blev der
trods det rigelige materiale ikke dissekeret af studen­
terne de første 8 aa r; denne vigtige disciplin blev først
optaget, da der udefra kom ordre dertil, rimeligvis paa
tilskyndelse af — universitetsprofessor Buchwald
jun.« Lidt senere bemærkedes: »Var mon universite­
tets undervisning i anatom i eller interesse derfor m in­
dre?« Som man vil have set af det foregaaende, kom­
mer svaret tydeligt frem i 1820. Der skulde ske det,
at en tidligere professor i anatom i ved k irurgisk aka­
demi skulde blive professor i anatomi ved universi­
tetet, før dissektion ved hans in itiativ skulde blive ind ­
ført ved universitetet, 76 aar senere end ved den k i­
rurgiske læ reanstalt eller om man vil 283 aar efter fa­
kultetets oprettelse, og saa maa man vel lægge mær­
ke til, at den medicinske examen i om trent 20 aar
havde givet ret til kirurgisk praxis. Paa den anden si­
de var de fordringer, Schumacherstillede, ganske
overdrevne, som det vil fremgaa af det følgende.
I jan u a r 1828 søgte Schumacherom, at kataloget
over antropologisk museums præparater, som i m anu