MedicinskFacultet_1800-1841

108 / 172

101
tomis forsømmelse i det næstfølgende decennium
skyld i, at den kgl. kamm ertjener (siden generaldi­
rektøren) Simon Criiger fik oprettet theatrum anato-
mico-chirurgicum 1736? — Paa dette punk t h a r Her­
holdtganske sikkert ikke ret, for den kirurgiske lære­
anstalts oprettelse havde intetsomhelst med branden
af universitetet i 1728 at gøre.
Mindes jeg ret, fortsæ tter Herholdt, saa var alle
fakultetets professorer (prof. Horrebow undtaget) si­
den min ankomst hertil 1783 elever først af det ana­
tomiske teater og siden af det kirurgiske akademi? Og
havde ikke isæ r den p rak tiske anatom is forsømmelse
(blandt de studerende) mærkelig del i, at det k iru r­
giske akademi blev stiftet 1784? — Her tager Herholdt
igen fejl ren t bortset fra, at det ikke var 1784, men
1785, at akademiet blev oprettet.
»Hvorfor lader fysici lige fra Bartholins hæderlige
epoke indtil vor tidsalder k iru rgerne i deres overvæ­
relse forrette næsten alle legale dissektioner? Hvad er
skyld i, at næppe nogen af fakultetets elever (fra 1478
til 1820) efterlod sig et hæderligt minde som k iru r­
gisk operatør? Riegelsh a r sikkerlig uret, n aa r han
hertil finder aarsagen i medicorum ringeagt for k iru r­
gien; langt rimeligere er det, at medici — af mangel
paa færdighed og øvelse i den p rak tiske anatomi —
betragtede den k irurgiske kniv som et frygteligt red­
skab; medens dog fædrelandet bland t kirurgerne, der
besad m indre videnskabelig dannelse, ja vel og en rin ­
gere anatomisk indsigt, men en større anatomisk fæ r­
dighed, havde operatører end saa dristige som for­
dums Archates i Rom.«
Herholdt,en af vore tidligste medicinalhistori­
kere, som tog arkiverne til hjælp, og som selv op rin-