102
delig var kirurg, h a r ligesom hans fleste efterfølgere
ikke øje for, at kirurgi var et haandværk, som ingen
udenfor lavet kunde give sig af med. Naar han taler
om Archates i Rom, er dette vist en skrivefejl for Ar-
chagatus, en Græker, som c. 120 f. Chr. kom til Rom
og en tid gjorde stor lykke med sine operationer, men
sna rt blev forhadt.
»Er det ikke mærkværdigt, at Danmark stedse
bland t fakultetets elever havde fødselshjælpere af før
ste rang — fordi anatom isk indsigt (uden p rak tisk
anatom isk kunstfærdighed) er ene tilstrækkelig til
med held at kunne udøve denne saa vigtige del af den
operative kirurgi?«
»Det er da, som mig synes, hø jst vigtigt at udfinde
et motiv, der kan bevæge (eller et middel som kan
tvinge) samtlige fakultetets elever til at dyrke anato
mien
prak tisk ,
førend de frem stiller sig til examen.
Man maa søge at bringe det dertil, at hver medicinsk
kandidat er skikket til at være, at kunne fungere som
anatom isk prosektor. Hertil mener jeg udfordres pas
sende dissektionsstuer (som faku ltetet siden 1807 ha r
manglet), undervisning (ikke i anatomien) men p rak
tisk i den kun st at dissekere — og en forskrift, der
efter prof.
Schumachers
forslag byder, at hver kandi
dat skal ved a t forfærdige et specimen anatomicum,
godtgøre sin færdighed i at dissekere, førend han kan
stedes til mundtlig examen. Hin undervisning i dis
sektion kan ikke betragtes som en egentlig forelæs
ning; den vilde blive for byrdefuld for den anatomiske
professor og ligeledes for hans egentlige prosektor. —
Med hensyn til den tu rde det derfor isæ r være vigtigt,
at nok en ung mand blev ansat ved anatom ikammeret
for at vejlede de studerende p rak tisk i dissektion efter