107 / 172
100
tomien som kunst, der kun kan læres ved at dissekere
eller ved selv at lægge haand paa cadaveret. Da nu
anatom iske indsigter h idtil h a r været ansete som til
strækkelige for den egentlige medicus, saa er det na
turlig t, at fakultetets elever valgte hin gerning: lod sig
nøje med at studere anatomien som videnskab (teore
tisk) uden tillige at dyrke den som kunst (p rak tisk ).
F ra dette synspunkt betrag tet havde undervisningen i
anatomien ikke den mest hensigtsmæssige organisa
tion, og at hin mangel hverken var til hæder for hø j
skolen eller til gavn for sam fundet e t uimodsigeligt.
Sank ikke det medicinske studium endnu førend
Th.
B arth o lin s
død, fordi, som han selv fortalte, fakulte
tet maatte give efter (ligesom i
Anders Christen sen s
tid) for den offentlige mening og ophøre at dyrke ana
tomien p rak tisk?
Herholdt
sigter he r til, at
B artho lin
et sted fortæ l
ler, at
Anders Christensen ,
som fra 1584—1602 var
professor i medicin, begyndte at dissekere, men vakte
en saadan afsky, at ingen vilde omgaas ham , og et an
det sted omtaler, at dissektionerne her i København
om trent paa den tid, da
Steno
for stedse forlod landet,
ogsaa vakte forargelse.
Herholdt
fortsæ tter: Bebrejder ikke historieskrive
ren
R iegels
med føje prof.
Buchw ald,
at han ikke kun
de finde en duelig discipel til prosektor og derfor ikke
kunde demonstrere anatomien p rak tisk?
Dette ei
ikke ganske rigtigt! Ganske vist maatte
Bu chw ald
jun.
ty til k irurgerne for at faa en prosektor, men det gjor
de han netop og fik en saa fremragende mand som
Heuermann
som prosektor og vikar.
Herholdt
siger derpaa: Var ikke anatomihusets
ødelæggelse under branden 1728 og den prak tiske ana