103
samme norm, som det aarligen sker af en reserveki
rurg ved det k irurgiske akademi. Ved samme akademi
er tru ffet den vise foranstaltning, at ingen af dets re
servekirurger ansættes som reservekirurg ved Frede
riks hospital, førend han alt i flere aar h a r fungeret
som akademiets prosek tor — en foranstaltning, der af
fakultetet fo rtjener at efterlignes. Saa længe det ikke
er sket, maa befrygtes, at vi faa r to slags medici d. e.
et slags der (som fordum
Rottbøll, Horrebow, Skielde-
rup)
er prak tiske anatomer uden at være øvede i eller
at befatte sig med medicinsk prak tik , og et andet slags,
der, som hidtil mængden, p rak tise re r den egentlige
medicin (ikke kirurgien tillige) uden at være p rak tiske
anatomer. — Lod det sig gøre, at denne p rak tiske un
dervisningspost strax eller i frem tiden kunde overdra
ges til Frederiks hospitals reservemedicus, saa kunde
han tillige vejlede de studerende paa hospitalet i at
forrette legale sektioner, hvortil den professor, der læ
ser over medicina forensis sædvanligt mangler den for
nødne lejlighed. Reservemedicus kunde da ogsaa frem
for andre aarlig berige fakultetets museum med pato
logiske specimina, hvis anskuelse er saa hø jst vigtig
for den studerende ungdom.«
Meningen med
Herholdts
votum er vistnok, at han
mener, at til de anatom iske forelæsninger er en pro
sektor tilstrækkelig, men paa den anden side finder
han dissektionsøvelser saa vigtige, at han stæ rk t an
befaler dem, og for at gennemføre disse øvelser bliver
endnu en prosektor nødvendig. Hertil vil han have en
ung mand, som skal have været prosektor, inden han
kan blive reservemedicus paa Frederiks hospital, men
ganske k la rt er
Herholdts
forslag ikke.
Den 3. jun i 1820 skrev saa direktionen til fakulte