82 / 172
77
rie, men herom maa jeg henvise til akademiets histo
rie. 1813 nedlagde han alle sine embeder og flyttede
paa landet, men 1816 flyttede han tilbage til Køben
havn, hvor han praktiserede. Han var altsaa allerede
62 aar, da han søgte professoratet ved -universitetet.
Ottos
ansøgning var ganske kort. Han udtalte i
grunden kun haabet om, at han, hvis en ældre og vær
digere blev foretrukket, en gang i tiden m aatte kunne
komme i betragtning.
Klingbergs
ansøgning, som var dateret 20. septem
ber 1819, var mere udførlig: Tilfulde føler jeg hvor
store fordringer, den mand bør kunne tilfredsstille,
der værdigen vil beklæde det læreembede, i hvilket
flere af Danmarks lærde havde virket saa meget til vi
denskabens fremme og universitetets hæder, men end
skønt den tillid, som mine medborgere i en række af
aar have skænket mig som p rak tisk læge, h a r forhin
dret mig i at dyrke m it yndlingsfag, anatomien, med
den iver, som jeg ønskede, vover jeg dog at haabe, at
følgende grunde maatte tale for, at jeg ej er uværdig
til at komme i gunstigst betragtning ved denne lej
lighed. — I mine første studeringsaar var den alt for
tidlig ved døden os berøvede prof.
Horrebow
min san
de ven og vejleder paa den anatomiske bane. Under
ham lærte jeg at bruge kniven; og at han ej var u til
freds med mine bestræbelser, maa jeg slutte deraf,
at han ytrede det gentagne ønske, at jeg skulde paa
tage mig at være prosektor ved hans forelæsninger.
Praktiske sysler forandrede min bestemmelse, men
desuagtet var stedse anatomiens studium min behage
ligste beskæftigelse og i aaret 1798 erholdt jeg ved
den kirurgiske embedsexamen hæderligt vidnesbyrd
om kundskaber i dette fag. — I aaret 1808 blev jeg