81
hinanden. Da det ikke lykkedes den gang, kom
Schu
macher
igen, da prof.
Giesemann
døde 1819, men det
gik ganske paa samme maade, akademiet vilde ikke
have ham igen. Det er meget sandsynligt, at universi
tetsdirektionen ikke h a r vidst noget herom, da akade
miet ikke sorterede under direktionen, men under
kancelliet.
At
Schumachers
ansøgning voldte direktionen van
skelighed, kan man se af et brev fra første medlem af
direktionen geheimeraad
Ove Malling
til etatsraad
En
gelstoft,
dateret 27. september 1819:
»Jeg h a r igaar g jort prof.
Schumacher
en visite.
Han var sengeliggende, men kun formedelst en forkø
lelse, som han mente ikke at have noget at betyde.
Hvad fra hans side blev frem ført stemmede ganske
overens med hans skriftlige begæring. De bemæ rknin
ger, jeg gjorde ham , var overensstemmende med det vi
i direktionen sidst omtalte. Han sagde mig fremdeles,
at prof.
Herholdt
havde været hos ham igaar form id
dags for at se til hans upasselighed, at sagen da mel
lem dem var kommen paa tale: at
Herholdt
havde
ytret sig med, at det ikke var passende, at han blev
udenfor fakultetet, og at naa r han gik derind, da vilde
han
(Herholdt)
med fornøjelse cedere ham sæde og
underskrift for sig. Jeg nævnede
Saxtorph .
Han be
mærkede, at han havde givet undervisning til
Sax
torph,
at han,
Schumacher,
havde været prosek tor un
der
Rottbøll
siden 1779 og der holdt collegia som pro
sektor, at han havde været professor siden 1795 osv.,
af hvilke og flere — sager han ikke formodede, at
Sax
torph
vilde være uvillig til ogsaa at cedere. Im idler
tid vilde han, som han sagde, endnu sondere ham.
Idag har jeg fra
Schumacher
modtaget vedlagte, som
6
Gordon Norrie