89 / 172
8 4
beholdne andel af det ham afhandlede og i hans vær
ge værende forskellige samlinger« (se ovenfor s. 23).
Den 26. december 1820 døde
Frederik Bang.
I en
nekrolog i Bibliotek for læger bekræftes universitets
patronens opfattelse, at
Bang
allerede i 1800 va r be
gyndt at ældes, skønt han kun var 53 aar. Han for-
yngedes dog, da han slap for hospitalsarbejdet, men
han blev mere og mere sysselsat med religiøse betrag t
ninger og latinske digte. Han oversatte en stor del bi
belsprog i latinske hexametre. Han skal have været af
godt helbred, men led dog undertiden af gigt og ud
stod to lange og smertefulde sygdomme heraf. »I hans
sidste leveaar begyndte gigten at angribe de ind re dele,
og ytrede sig i astmatiske tilfælde, som stedse blev
hyppigere og stærkere. Han erkendte strax, hvad disse
tilfælde bebudede ham ; men han haabede, hvad han
ønskede, at de vilde medføre en hu rtig død. Dette øn
ske blev ikke opfyldt for ham . Hans sidste sygdom va
rede, under svære paroxysmer af astma, i 14 uger, ind
til hans lidelser, som han ba r med stor taalmodighed,
endtes ved en stille død den 26. december 1820, faa
dage førend han vilde have fyldt 74 *aar.«
Da
Schumacher
havde frasagt sig retten til at blive
consistorialis, blev
Ole Bang
ved kgl. resolution 30.
jan u a r 1821 professor ordinarius og consistorialis.
Forholdet var derefter det, at i lektionskataloget kom
Schumacher
til at staa først og at han var ældste
medlem af fakultetet, men han var ikke i konsisto
rium, for der var rækkefølgen
Saxtorph, Herholdt,
Ole Bang.
Det var kun en ko rt tid,
Bruun
fik lov til at virke,
men han fik dog frem sat et forslag til udvidelse af det
anatomiske teater og dets indtægters forbedring og