95 / 172
9 0
som er creerede ved fremmede universiteter og ikke er
examinerede ved nogen offentlig au toritet i de danske
stater, og b) om fornævnte kgl. resolution af 5’ august
1818 gør det til pligt for dr.
S an db erg
som indfødt at
underkaste sig samme prøve som ikke-indfødte.
Den 5’ jun i 1819 skrev direktionen saa til kancel
liet, at man forbeholdt sig nærmere korrespondance
med faku ltetet angaaende de bestemmelser, som maat-
te være at tage i almindelighed angaaende doctorer
promoverede ved fremmede universiteter. Da
S an d
berg
im idlertid ønskede en snarlig afgørelse, mener
man, at han vel bør underkaste sig en prøve, men at
denne mest passende kunde anstilles som et privat
colloquium med assessorerne i medicinsk fakultet i
overværelse af sundhedskollegiets medicinske med
lemmer. — Kancelliet bifaldt forslaget, og da
S an d
berg
derefter var examineret og fundet flink, blev han
autoriseret.
Sandb erg
var ikke den eneste, som vilde under
kaste sig prøve, for
W illiam K err,
der tilmed var født
i Skotland og dr. fra Edinburgh, fik ogsaa licens efter
et colloquium, og i september 1819 meddelte fakul
tetet direktionen, at
Vilhelm Heiliger Ruan ,
der var
født paa St. Groix 1797 og var promoveret i Edinburgh
1818 efter at have studeret der og i Glasgow i 5 aar
og desuden nogle maaneder i Paris, havde anmodet
om at stedes til examen for derefter at p rak tisere i
Vestindien. Han ønsker privat colloquium i stedet for
offentlig examen ligesom dr.
Sandb erg
og dr.
Kerr.
Men da faku ltetet endnu ikke h a r erholdt nogen al
mindelig forholdsregel om saadan examen, ha r man
ikke ment at kunne give tilladelsen uden direktionens
billigelse, og det saa meget m indre som omstændig