98 / 172
9 3
end færdighed i det danske, i hvilket sprog det k iru r
giske akademi nylig h a r tilstaaet dr.
Gregg
fra Glas-
gow et privat colloquium, Det bemærkes ogsaa, at til
hørernes dom eller exam enskarakter er af liden vig
tighed for disse examinandi, hvem det kun er om at
gøre at adm itteres til licentia practicandi.
Da iøvrigt enhver prøve af dette slags, som ikke
skal falde ud til forelæsning af examinandus, nødven
dig maa ind rettes saaledes, at den sidste ledes ved
spørgsmaal af examinatores, saa skønner faku ltetet
ingen væsentlig forskel mellem en examen publicum
og et colloquium publicum og er desuden af den for
mening, at et colloquium, hvad enten publicum eller
privatum kan og bør afholdes med samme strenghed.
Direktionen svarede 4’ december 1819, at collo
quium privatum , som
S an d b erg
erholdt tilladelse til,
blev bevilget ikke alene af hensyn til, at han allerede
i aaret 1813 var blevet dr. med i Edinburgh og paa
samme tid medlem af det medicinske selskab samme
steds, hvilke grunde i 1814 ikke ansaas tilstrække
lige, men ogsaa i betragtn ing af, at han med held
siden 1817 (1814?) havde prak tiseret paa St. Croix.
Da dette ikke er tilfæ ldet med
R u an
og
Tuite
maa
direktionen tiltræde fakultetets mening, at et saadant
colloquium privatum ikke kan forundes dem, og det
saa meget mere som reskrip tet 28 august 1818 eftei
i §§ 1 og 2 at have bestem t det fornødne om de læger,
som allerede h a r p rak tiseret, i § 3 anordner, at
ingen
andre h erefter m aa
faa tilladelse til at p rak tisere som
læger i Vestindien end de, som ved Københavns un i
versitet h a r underkastet sig den
befalede examen.
Derfor maa
R uan
og
Tuite
underkaste sig examen
medicum efter de foreskrevne regler.