94 / 172
8 9
I august 1818 kom der en kgl. resolution om læge
forholdene i Vestindien. Det bestemtes 1) at ingen
autoriserede læger, som efter den engelske okkupation
af de vestindiske øer i aaret 1807 ha r nedsat sig sam
mesteds, maa, efter et aars forløb fra denne allerh.
befalings kundgørelsesdato at regne, p raktisere som
læge paa de vestindiske øer, med m indre han førsti
underkaster sig ved Københavns universitet den befa
lede medicinske og kirurgiske examen. 2) At ingen
autoriseret læge, som førend den engelske okkupation
har nedsat sig paa fornævnte øer, maa, fra den samme
tids forløb at regne, tillades at holde amanuensis eller
medhjælper, og 3) a t ingen andre maa tillades he r
efter at p rak tisere som læger paa vore danske vest
indiske øer, end de, som ved Københavns universitet
har underkastet sig den befalede examen og derved
blevet kvalificerede til praxis.
Denne resolution til den vestindiske regering h a r
rimeligvis ikke været kommuniceret fakultetet, for i
1819 kom spørgsmaalet om udenlandske doctores ret
til praxis i Vestindien op. Dr.
Peter Sandberg,
som var
født paa St. Croix men fra 1806 havde studeret i Edin-
burgh og der var creeret doctor 1813 og samtidig valgt
til medlem af det derværende kgl. medicinske selskab,
kom 1814 til København og vilde ved et p rivat collo-
quium søge sig berettiget til praxis i de danske stater.
Da fakultetet ikke fand t sig autoriseret til at holde
et saadant colloquium, rejste han tilbage til St. Croix,
hvor han senere havde p rak tiseret med held, indtil
han ved en kgl. resolution af 5’ august 1818 fandt sig
foranlediget til igen at rejse til København for lovlig
at autoriseres til praxis. Faku ltetet spørger saa direk
tionen: a) hvorledes der skal forholdes med doctorer,