8 2
synes end mere at bringe sagen paa det rene«.
Det vedlagte var et brev fra
Schumacher
om at han
havde skrevet til
Saxtorph
og faaet følgende svar, som
han vedlagde:
Jeg fo rsikrer Dem oprigtig, at jeg for min person
h a r aldeles in tet imod, hvad plads i henseende til un
dersk rift af direktionen indstilles og af kongen be
stemmes, og at det vil være mig særdeles behageligt
at modtage Dem som collega, ligesom jeg stedse tak
nemmelig erindrer, hvad jeg skylder Dem som en af
mine tidligste lærere.
Endnu fand t
Schumacher
sig foranlediget til at
skrive en gang til til
Malling,
for 30. september 1819
skrev han:
»At jeg tog mig den frihed og foreslog den høje di
rektion at ville indgaa som prof. honorarius skete ej
for at faa et større prædikat, men blot for at jeg paa
denne maade lettere kunde opnaa mit ønske at faa
min anciennitet i henseende til pladsen i kataloget og
underskrift. Kan dette derfor opnaas uden at blive
prof. hon. er det mig aldeles ligegyldigt, hvorledes jeg
benævnes; dog ej som ex traordinarius, og er fuldkom
ment fornøjet at faa efter D. Exe.’s behagelige forslag
rang med ordinarii, da det er det samme som jeg h a r
nu.« — Han gentager saa nogle punk te r af sin tidligere
løbebane og slutter: »Jeg er altsaa meget ældre i em
bedsstilling end alle de øvrige ved fakultetet — etats-
raad
Bang
undtagen.«
Endelig skrev
Malling
samme dag til kancelliraad
Lund,
at der nu in tet var i vejen for, at forestillingen
kan sluttes og underskrives som det igaar blev aftalt.
Han ha r ta lt med
Herholdt,
som h a r givet sin erklæ
ring aldeles i overensstemmelse med
Saxtorphs.