123 / 260
H
4
offentlige Steder, en Dag udbrød: »I Aften ska l vi rigtig more
os, lad os gaa sammen paa Tivoli!«
»Om Aftenen vandrede vi« — fortæ ller
B erg sø e
i »Krigen og
Koleraen« — »gennem de lumre, folketomme G aderud til Tivoli,
som netop den Sommer kunde holde Tiaars-Jubilæum. Det va r
et forunderligt Publikum , vi tra f derinde: Ingen Bekendte,
meget faa Dannede, men derimod en ta lrig Skare a f den lavere
Middelstand, som alle va r i en overstad ig lystig Stemning. I
alle Lysthuse blev der drukket Portvin eller Toddy , Dansen
g ik muntert, næsten vildt nede ved Rutschbanen, Hornmusiken
skraldede hen over Plænerne,
Lum by e
spillede sin(!) Nr. 3,
men saa kom pludselig en D roske rullende ind i skarpt T rav .
F o lk stimlede sammen, Dansen hørte op, et P a r Damer be
svimede; men næppe va r Ofret borte, før Musiken tog fat paa-
ny, medens P jerrot under Publikums Latter gjorde sine dum
meste Fagter.
Fade r lo med, men paa mig gjorde det hele et m odbyde
ligt Indtryk. Hvinene fra Rutschbanen, Sangerindehylene fra
Øen, den lystige Hornmusik og de dansendes kaade Latter,
— alt forekom mig Løgn og Bedrag. De va r bange allesammen,
de vidste godt, at Dødens store D roske holdt midt imellem
dem, og at der i den va r P lads til alle, — derfor lo, d rak og
dansede de som gale.«
I Slutningen a f Juli naaede Koleraen sit Højdepunkt. Den
1. August gav Politidirektøren Ordre til, at T ivo li skulde lukkes
Kl. 9 hver Aften. Bestyrelsen overvejede, om man ikke hellere
skulde slutte Sæsonen med det samme, men den bestemte sig
til at fortsætte. Lejerne fik for de resterende to Maaneder
nedsat deres Leje til det halve. Ved Slutningen a f August ved
tog man at holde Etablissementet lukket hver Tirsdag, Torsdag
og Lørdag. En Aften blev der begaaet adskillig Uorden a f
Fo lk , som ubemærket va r forblevet i T ivo li efter den a f P o
litiet strængt ha andhævede Lukketid. Aktieselskabet maatte i
den Anledning betale 10 Rdlr. i Mulkt til Politikassen. Den 11.
September fik T ivoli atter L o v til at holde aabent til sædvanlig