127 / 260
118
I »Mit L ivs Eventyr« dvæ ler
H.
C.
A ndersen
ved den B e
rømmelse, som
Carstensen
lige har vundet i Am erika gennem
det mægtige Krystalpalads. Han antager, at »en sjælden God
modighed« er
Carstensens
største Fejl; man har tidt spottet
og udleet ham, og dog er hans V irksomhed stadig til Gavn
og Glæde for mange.
H.
C.
Andersen
ser i
Georg Carstensen
»et virkeligt Geni«.
En skønne Dag i 1855 staar det hjemvendte Geni udenfor
Tivoli. Krøniken beretter, at Kontrolløren nægtede ham Ad-
K rystalpaladset i N ew -Y ork, opført efter Tegning- af G eorg C arstensen og C. G ildem eister.
gang.
Georg Carstensen
havde væ ret længe borte; han kunde
ikke uden videre forlange at »gaa ind paa Ansigt«. Men han
har jo ogsaa nok betalt sin Entré den samme Aften, for at se,
hvorledes man havde handlet med hans Tivoli. Kort derefter
modtog Bestyrelsen en Forespørgsel fra Kaptajn
G eorg Car
stensen ,
om man maatte ønske hans Medvirken til E tab lisse
mentets Drift. Bestyrelsen, — det va r paa dette Tidspunkt hans
gam le Kending, Uhrmager
K yh l,
der i 1854 atter va r blevet
Formand, og to nye Mænd: Fuldmægtig, senere Kon torche f i
Magistraten
M e lsing
og Fabrikan t
N ico la isen ,
medens Kap
tajn, fhv. Sadelmagermester
Mundt,
der aldrig va r
Carstensen
venlig stemt, sad som Formand for Repræsentantskabet.
Skrivelsen fra
Georg Carstensen
blev forelagt paa det