Previous Page  132 / 260 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 132 / 260 Next Page
Page Background

123

A do lph

v.

d. R e c k e

va r kun 47 Aar gammel, da han døde

i December 1867. Hans Enke, der va r Skuespillerinde ved

Fo lketeatret, giftede sig tre Aar senere med den bekendte

F a rcø r

F reder ik Madsen.

— T ivo li havde i Fyrrerne arrangeret en stor Fest som

Offer paa Skandinavismens Alter. Aaret 1862 bragte atter en

Ræ kke nordiske Dage. I Juli Maaned kom Kong

Karl den

F em tende

til København. Borgerrepræsentationen bevilgede

5000 Rdlr. til hans festlige Modtagelse. F ra Frederiksberg Slot

holdt han sit Indtog i B yen sammen med

F rederik den S y ­

vende

under Salut fra Volden. Der va r samlet en Mængde

Mennesker baade foran T ivoli og lige overfor ved »Kongens

Klub «s Sommerlokaler, hvor Arveprins

Ferdinand

red frem

med sit Fø lge for at modtage Kongerne. Forud for Konge­

mødet g ik det sidste a f de rigtige store Studentermøder. Svenske

og norske Studenter kom hertil i Juni 1862, og Begejstringen var

den samme som i 1845. Man kunde næsten ikke faa L o v til

at betale sine Indkøb i Butikerne, naar man bar det nordiske

Studentermødes Mærke: et hvidt Silkebaand med Broderi a f

to Egeblade, sammenheftet til en Sløjfe med et K løverblad a f

Bronce. E fter Festforestillingen i det kongelige Teater den 12.

Juni tilbragte mange a f de norske og svenske Gæster sammen

med deres Væ rter de sene Aftentimer i Tivoli. Særlig slog de

sig ned paa Øen, og et a f Bladene noterede næste Dag med

stor Tilfredshed, at de »med deres kraftige Kor og nordiske

Nationalsange aldeles bragte de tyske Sangerinders Qvinkleri

til at forstumme«. I Koncertsalen dirigerede

Lum bye

et Po t­

pourri over skandinaviske Melodier. E fter Koncerten forblev

en stor Del a f Studenterungdommen i Salen til Sang og Dans.

Den 16. Juni afsluttedes den nordiske Studenteruge med en

stor Fo lke fest i Tivoli. Festens Karak ter forkyndtes fra P o r­

talen ved en Indskrift, der lød saaledes:

T il denne P le t vil tidt I Tanken fæste, —

H e r saa I Folket, h e r saa I det Bedste.