136 / 260
127
Jeg gik da om Efterm iddagen hen til E ta tsra ad D rew sen og friede
til ham og en af Sønne rne — F r u D rew sen er bo rtre ist — , om
de ikke vilde væ re Kavallerer for os 4 Damer, og da jeg ingen
Ku rv fik, kjørte vi fire, Han s (Fru Heibergs Tjener) og D rewsen
med Søn Kl. 8V2 ind til al denne Herlighed. Vi vare alle 7 gode
um idde lba re T ilskuere uden al Kritik eller Blaseerthed, thi ingen
af os havde tidligere svælget i denne Nydelse. Det er virkelig et
smuk t Syn at see det store Rum oplyst af de utallige Lampe r,
smagfuld t slynget imellem hinanden , sn a rt anbragte høit oppe i
T ræ e r n e s Toppe, s n a r t hvilende paa Græsset, hvis F arve antager
et underligt, phan tastisk Skjær; et smuk t Syn at see den bølgende
Masse af Mennesker — der var 14.000 — bevæge sig uden al Støi
og Raahed frem og tilbage med en forunderlig Stilfærdighed og
alvorlige Miner, og hvad der formeligt bragte mit Hjerte til at
banke, va r det glimrende Fyrværkerie, paa engang saa skjønt og
saa ængsteligt at see paa, saa jeg ganske forstod Annas Angst,
de r den ene Gang efter den anden udbrød: »De falder ned over
os! de falder ned over os!« Jeg h a r intet Fy rvæ rkerie seet, siden
jeg var et Barn, om tre n t paa Annas Alder, men uforglemmeligt
ha r dette i de mange Aar staaet i min E rind ring og ganske paa
samm e Maade som i Tirsdags, idet min Følelse ved det var B e
und ring og Frygt. Naa r Raketterne saaledes med Lynets F a rt
su sende fa re r op mod H immelen, da gyser det i En ved Tanken
om, at denne Magt h a r Mennesket ud send t uden at have Kraft til
at holde den tilbage, na a r det først h a r givet den frit Løb. Som
det gaar med disse Raketter, saaledes med vore Lidenskaber; have
vi først løsladte dem et Øjeblik, da formaa vi ikke me re at standse
dem i Løbet. Jeg gaaer forresten aldrig me re til en saadan Fe st
med Bø rnene , th i hv o r let kan der ikke skee en Ulykke med alle
disse b ræ n d b a re Stoffer. Naa r jeg und tager to Tydskere, som havde
faaet Øie paa mig og ligesom forfulgte os, gik jeg, saavidt jeg
kunde bemæ rke, ganske ub emæ rk e t af Massen.
— De to Hovedbygninger i T ivoli var blevet fornyet i 1863.
Natten mellem den 22. og 23. September 1862, et Døgn efter,
at T ivo li havde afsluttet sin Sæson, nedbrændte Basaren totalt.
Ugedagen derefter vedtog Plenarmødet Opførelsen a f en ny
Basar. Der skulde væ re en Restaurationssal a f samme Stør
relse som den forrige og øn overdækket Buegang foran F a
caden i hele Bygningens Længde. Man anmodede Arkitekterne
Stilling, S tillmann
og
K le in
om at udarbejde Tegninger. A l
lerede den 9. Oktober blev det overdraget den gam le Basars
Bygm ester, Ark itekt
Stilling,
at udføre Arbejdet. Basaren rej
stes da efter
S tilling s
Tegninger, men inden Udgangen af
Aaret frasagde han sig Tilsynet med Byggearbejdet, og dette