131 / 260
122
ombord«, »Det va r ved Paasketide, vi skulde pløje til«, »Læg
Musketten til Kinden, se, Fjenderne fly«, Soldatens Sang om
Generalerne (»Jeg synge vil en Vise, — en V ise uden Pral«)
og Fredericiaslaget (»I Natten k lam og kold, bag F redericia
Vold«).
Ado lph v. d. R e c k e
har ogsaa skrevet den stemnings
fulde Hymne, »Bøn f o r D a n m a r k (»Kongernes Konge, ene
Du kan«), der endnu jæ vn lig synges ved nationale Fester, baaret
frem a f
Hornemans
pompøse Melodi.
I »Gadevise«-Genren forsøgte
R e c k e
sig ligeledes med Held.
»Pjaltenborgs Brand« med Ju lia-Hopsasa-Omkvædet og »Her
tugen a f Choiseul-Praslin« (»Har I læst den Berlingske Avis?«)
staar den Dag i Dag som Mønsterviser. Sit e lskværd ige Lune
og sin Evne til at skrive sangbare Vers udnyttede
Ado lph
v. d. R e c k e
ogsaa i T ivolis Tjeneste. Han digtede Sange til
Grundlovsfesterne derinde. Da Vejlensere i F lo k og Fø lge
gæstede Etablissementet en Septemberdag i 1861, hilstes de
Velkommen med en Sang a f den artistiske D irektør. Han
strøede sine Vers ud over Tivoliprogrammet. T il Melodien »Vor
gamle Caro holdt en Støj« skrev
R e c k e
en T ivo liv ise med Om
kvædet »Tivoli, Tivoli, Tivolalala«, og han forfattede under
Titlen »Besøget i Tivoli« en Cyclus a f tre Romancer: »I L y s t
huset«, »I Concertsalen« og »Paa Stadsgraven«, ubetydelige
Smaavers, der dog rummer noget a f Tidens Stemning:
Derhenne , hv o r den blaa Serin
H a r dry sset sine Duun ,
Og hvo r den duftende Ja sm in
H a r hvæ lve t et P au lun ,
Hvo r Løve t dunkle Skygger slaar,
En lille Bænk derinde staar,
Ved den ha r E ro s fæstet Bo,
Og der er P lad s til to.
Din Søster og din Moder gik
Ret nu til Lumby e hen,
De vilde hø re han s Musik,
De svæ rme nu for den.
Jeg h a r et bedre Sværmeri,
Det er din S temmes Melodi,
Den er det yndigste, jeg veed;
Saa kom og sæ t dig ned!