133
m onsky ,
der gav Beriderforestillinger
i Tivoli. Hos sidstnævnte glimrede
sæ rlig Mr.
Cook e
med sine Jonglør
kunster paa Hesten.
L o ise ts
Selskab
udmærkede sig navnlig ved Damer
nes dristige Ridt og ved sine Klo wner.
En betaget Anmelder skriver, at »en
Mand, der æ lter sig rundt paa Gulvet
og k ryb e r gennem forskellige Tønde-
baand, alt med en udskænket halv
B a jer paa Panden, grænser næsten
til det utrolige«. Ved samme Tid op-
traadte i T ivo li Ildkongen
Gaétano
Fabrini.
Denne Ildkunstner præsen
teredes i et Jernbur, ophedet a f Gas
flammer, selv overgyd t med Spiritus, og under Fyrvæ rke rie t
spadserede han, gennem et 15 Alen langt Blus.
Paa Plænen va r det Aar efter Aar særlig Linedansen, der
fængslede Publikums Opmærksomhed. Gennem lange Tider
huskede man Englænderen
John Hengier.
Naar han med rolig
Anstand færdedes paa Linen, »tog han sig ud som en ung
Konge, der nedlod sig til at more sit
Folk.« Den unge Linedansers Popu
laritet var saa stor, at hans Portræt
solgtes i Tusinder a f Eksemplarer fra
Basaren. T il den Beundring, som det
smukke Køn nærede for ham, sigter
en a f Datidens Tivolipoeter med disse
Linjer:
Hist svæver John Heng ier ad L in en hen,
En Skælm, der faar Breve paa Rosa-Velin.
Teatrets prøvede gam le Stab gav
ikke tabt i Konkurrencen med de frem
mede Artister. Det var stadig de kendte
Navne:
Vo lkersen
,
B u sho lm
,
H e s se
Søstrene C arey.




